0 kommentarer

Naser Khader fortolker Den duftende have af Naser Khader

af d. 6. december 2018
Info
 
Sideantal

258

Udgivet

2018

ISBN

978-87-93664-10-4

Originaltitel

illustrator: I.D. ; bearbejder: Linda Nørgaard

 

Altid debatlystne Khader genfortolker og analyserer den 500 år gamle muslimske ’kama sutra’ – ”Den gyldne have”. En meget overraskende bog, der lovpriser kvinden for hendes krop, hendes kønsorganger og evne til at forføre manden: ”Allah være lovet, fordi Han har skabt kvinden i al sin skønhed og med tiltrækkende kropsormer, at Han har begavet hende med hår, talje og hals, svulmende bruster og erotisk kropssprog som højner begæret”. Man får nærmest kaffen galt i halsen, over kontrasten mellem teksten her og den opfattelse af silam som det er lykkes diverse islamister af tegne i medierne, via trusler og voldsforbrydelser.

’Haven’ er skrevet af Sheik Nefzaoui i 1500 tallet, en tid hvor det meget tydeligt var helt anderledes at være muslim. Kvinder var netop ikke tildækkede på nogen måde, og det var mandens vigtigste opgave at tilfredstillie sin kvinde, ved at behandle hende med respekt, ikke være utro, og sørge for hendes seksuelle tilfredsstillelse. De tanker er det nærmest utopisk at ønske gennemført i dagens mellemøsten. Reelt er bogen forbudt i mange muslimske lande, – lande hvor Hitlers ”Mein Kampf”, ifølge Khader, er en bestseller.

For en europæer er der ind imellem grund til at trække på smilebåndet over de ret gamle medicinske råd, der mest bygger på overtro. Som at man efter samleje ved at vaske sine kønsdele i koldt vand forsinker gråhårethed.

Imellem de praktiske råd og gennemgange at forskellige stillinger og bevægelser, fortæller Nefzaoui historier om mænd der enten var gode eller dårlige ægtemænd, og hvordan det gik dem. Målgruppen er den muslimske mand, en vejledning i den rette seksuelle opførsel, og den stemmer forbavsende overens med det frie syn vi har på sex i den vestlige verden i dag.

I et forord, som Khader med et glimt i øjet kalder ’Forspil’, fortæller han om bogens rejse gennem tiden, og i et ’efterspil’ redegør han for de problemer fundamentalisternes kulsorte kvindesyn skaber for den integrerede muslim, samt hindringer det skaber for integrationsprocessen. Her er bogens kerne, her brænder Khaders igennem med sine velunderbyggede budskaber.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter