0 kommentarer

Når noget slutter af Julian Barnes

af d. 4. september 2012
Info
 
Sideantal

168

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7973-494-4

Originaltitel

The sence of an ending

 

Tony Webster mener, han er et omgængeligt menneske. Går på grammar school og danner vennegruppe med Adrian, Colin og Alex, går på universitetet, bli’r kæreste med Veronica, der senere danner par med Adrian, bliver gift med Margaret, bliver skilt, går på pension. Husker sit liv som fint nok, uden de store op- og nedture. Så kommer der et brev fra en sagfører og han rives ind i en rystende genovervejelse af sine erindringer, der ender med at fjerne grundlaget for hans tidligere selvopfattelse.

Bogen stiller vedholdende og gentagne gange spørgsmålet: Hvor pålidelige er vores erindringer? Svaret er nedslående og ubehageligt. “There is accumulation. There is responsibility. And beyond these, there is unrest. There is great unrest.”

Opbygningen af romanen er fornemt håndværk. Der startes med et katalog over ting der huskes. Bogens første sætning er: “I remember, in no particular order: ” De anførte ting sættes så ind i handlingen med stor præcision. Samtidig plantes bittesmå clues til det slutresultat, der dog først afsløres på bogens allersidste sider. Vi får kun uddelt den information der er nødvendig for at få os til at læse videre. Ikke på så-skete-der – noget- væsentligt måden. Mere snigende sig ind fra venstre. Antydningens kunst er mestret.

Man kan naturligvis altid overveje om en virtuos beherskelse af plottet hos en stor forfatter efterhånden er blevet rent håndværk. Om budskabet dermed er blevet en nuance blegere end i debutromanen. Men den fælde er Barnes efter min mening ikke gået i. Passagerne om tiden, hukommelsen og selvbedraget efterfølges af intense tænkepauser hos læseren, hvor bogen lægges på bordet. Det er lykkedes forfatteren at skildre den store smerte hos en person, der gradvist må erkende, at hans erindringer er falske. Passende underbygget med et citat fra historietimerne i gymnasiet: “History is that certainty produced at the point where the imperfections of memory meet the inadequacies of documentation. ”

Læseren sidder tilbage med en forstemthed. Fordi han nødtvungent må erkende, at hvis hans fortid nogensinde blev belyst af sandhedsvidner, ville det være i en anden version end hans egen. Fordi han mere end aner, at hvis dette er sandt i hans personlige historie, må verdenshistorien være udsat for samme usikre behandling.

Bogen er læst på originalsproget.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter