0 kommentarer

Når noget slutter af Julian Barnes

af d. 12. marts 2012
Info
 
Sideantal

168

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7973-494-4

Originaltitel

The sence of an ending

 

Hvordan er det så at blive ældre, og konstatere at det blot blev til et middelmådigt liv og at de drømme, som man havde, aldrig blev til noget? At leve i ensomhed, fordi man blev forladt af en utilfreds(stillet) kone og ens børn ikke gider ha’ noget med én at gøre, fordi man aldrig har været der for dem..?
Ja, indtil selvransagelsen sætter ind går det jo meget godt, man husker det, man helst vil huske, pynter på sine egen succes, pudser glorien. Men så går det op for én, at man har sagt og gjort ting i sin ungdom, som man nu bittert fortryder. Angrer, siger Barnes om det som fortrydes, men ikke kan tilgives..

Det er naturligvis ikke særlig sjovt, men Tony Webster er faktisk heller ikke noget specielt godt menneske. Som ung var han del af en klike, som konstant skulle dupere hinanden og deres omgivelser med deres ufattelige visdom og uendelige livslede. Da en skolekammerat tog sit eget liv, efter at have gjort en pige gravid, blev han latterliggjort for sin fantasiløshed.

Men da Webster senere blev dumpet af sin kæreste Veronica, og hun derefter begyndte at komme sammen med hans bedste ven Adrian, var det hele knap så morsomt. Faktisk var det så slemt, at Webster sendte dem et brev, hvori han nedkaldte alverdens ulykker over parret. Og da vennen så tog livet af sig, var der ingen grænser for hvor led en sæk Veronica var..
Adrian var et højtbegavet, men ulykkeligt menneske. Han mente, at han kunne sætte alt i livet på en matematisk formel; men når det drejede sig om ham selv, kunne han ikke få ligningen til at gå op. Bogens overraskende slutning afslører hændelser, som sikkert nok kunne begrunde en ung mands selvmord.

Det føromtalte ondskabsfulde brev havde den ældre Webster fuldstændig fortrængt. I hans erindring fandtes kun en kortfattet hilsen, som ønskede Adrian og Veronica alt godt…

Som aldrende mand kommer Webster til at indse, hvor tåbelig og led, han selv har været. En strid med Veronica om ejerskabet af Adrians dagbog, 40 år efter deres brud, ender til sidst, men alt for sent med at Webster angrer sine synder.
“Man når frem mod livets afslutning – nej, ikke selve livets, men noget andets afslutning, afslutningen på enhver sandsynlighed for, at man kan lave noget om i livet. Man får et langt øjebliks pause, tid nok til at stille spørgsmålet: Hvad har jeg ellers gjort galt?”

Fin bog om behovet for at få ligningerne til at gå op, for at efterrationalisere, men også om angeren og behovet for tilgivelse…

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter