0 kommentarer

Når mor kommer hjem af Martha Christensen

af d. 2. marts 2017
Info
 
Sideantal

135

Udgivet

1995

ISBN

87-90136-36-5

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Denne bog udkom i 1995 og er en socialrealistisk roman. Det er grum læsning og et indblik i en hverdag, som er helt skjult for, hvor jeg befinder mig i livet.

11-årige Ronnies mor skal i fængsel i 3 måneder og hans mor bliver nødt til at sende ham og hans to små søstre på børnehjem så længe – eller er hun? Ronnie er manden i huset og mors fortrolige, og han forsikrer sin mor om, at han nok kan tage vare på hjemmet, mens hun er væk.

Bogens ”Når mor kommer hjem” afslører, at Ronnies mor overlader ansvaret til sønnen, og vi følger Ronnies kamp for at holde sit løfte i de 3 måneder. Ingen må vide, at moderen ikke er hjemme, og Ronnie køber ind, laver mad, følger søstrene i skole og holder hjemmet rent. Alt imens han lyver for damen fra socialforvaltningen, der kommer på besøg og naboerne, der spørger, hvor hans mor er. Hans barndom smuldrer mellem hænderne på ham, han ikke har kræfter til at passe skolen, og han må stjæle for at skaffe penge til mad.

Jeg håber, håber at bogen er rent fantasi, og at sådan noget ikke er sket eller kan ske, og dog ved jeg godt, at der er børn i Danmark, der har et alt for stort ansvar i en alt for tidlig alder.

Martha Christensen formår med sin lille roman på kun 135 sider at skildre, hvordan Ronnie opfatter verden og holder løftet til sin mor. Men holder moderen løftet til Ronnie om, at hun vil elske ham over alt på jorden, hvis han klarer det?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter