0 kommentarer

Nådesløs af Dean Koontz

af d. 19. januar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

321

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7079-004-8

Originaltitel

Relentless

 

Cubby Greenwitch er forfatter, han lever med sin hustru, børnebogsforfatteren Penny Boom, deres søn, geniet Milo på 6 år, og sidst men ikke mindst hunden Lassie på 5 år, der har særlige evner og menneskelige egenskaber. De har levet et problemfrit liv uden modgang indtil Cubby udgiver sin bog nr. 6 – og får en dårlig anmeldelse af den frygtede anmelder Shearman Waxx. Det viser sig, at anmeldelsen bestemt ikke er noget godt tegn – men er starten på en forfølgelse, der ikke skyer nogen midler. Snart er den lille familie på flugt fra en gal morder, der er skyld i, at flere forfattere og deres familier har været udsat for grusom tortur og mord – uden at det på noget tidspunkt er lykkedes at få Waxx anklaget eller dømt for mordene.

Familien tager kampen op – de flygter fra deres eksploderende hus, sletter spor undervejs, men alligevel er Waxx hele tiden lige bag dem. Det bliver en hæsblæsende flugt med livet som indsats. Skulle man udlede en form for morale kunne det være “kærligheden overvinder alt” – eller “når bare familien holder sammen går det alt sammen godt”. For der er brug for hele familiens særlige evner i kampen mod forbryderne – også eller måske især Milos og Lassies.

Selve historien er meget urealistisk, men ikke desto mindre spændende og uhyggelig – man sidder med tilbageholdt åndedræt og svedende hænder hen mod slutningen af bogen. Læs den for den gode beskrivelse af den lille familie og for spændingen og underholdningsværdien – som er i top. Læs den ikke så meget for at få svar på spørgsmålet “hvorfor” – da det både er tyndt og urealistisk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter