0 kommentarer

Mumitrolden og dragen efter en fortælling af Tove Jansson af Cecilia Davidsson

af d. 14. maj 2020
Info
 
Sideantal

40

Udgivet

2020

ISBN

9788711981672

Originaltitel

Mumitrollen och draken

Udgave

1

 

En tidlig torsdag morgen fanger Mumitrolden, den allersidste drage i verden. Han vælger at tage den med hjem, så den kan elske ham og kun ham. Men desværre vil dragen ikke elske Mumitrolden og vælger i stedet for Mumrikken.

Tove Janssons novelle ”Historien om den sidste drage i verden” er her genfortalt af Cecilia Davidsson og illustrationerne er af Cecilia Heikkilä. Selvom det er en genfortælling af Tove Janssons bog, er den helt igennem på niveau med resten af Tove Janssons bøger. Det er en fantastisk historie om Mumitrolden og hans venner, med masser af varme og sjæl. Historien er både for børn og voksne, man er underholdt lige fra side et. Den er sød og hurtigt læst, men stadig en bog man gider tage frem igen og igen. Både på grund af de meget flotte illustrationer, som er lavet af Cecilia Heikkilä, som fuldt lever op til Tove Janssons niveau. Men også fordi historien fortæller om jalousi, at få knust sit hjerte, skuffelse og at kunne give slip på en helt speciel måde, som er helt unik for Tove Janssons univers. Hun formår at skrive om meget svære ting, på en sådan måde der gør en eftertænksom og samtidig giver en et smil på læberne.

Det er helt klart en bog jeg vil anbefale alle, der elsker Mumitrolden og hans venner. Selvom historien er genfortalt er det helt klart i Tove Janssons ånd den er skrevet, med en lethed og charme som passer til Mumi og co.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter