0 kommentarer

Mumitrolden de samlede striber 3 af Tove Jansson

af d. 17. august 2018
Info
 
Sideantal

104

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-42582-4

Originaltitel

Moomin (engelsk)

Udgave

1.

 

Jeg har før haft glæden af at læse og anmelde bind 2 af Tove Janssons samlede avisstriber om hendes Mumier. Måske er det grunden til at jeg ikke er helt så højt oppe at flyve denne gang, for nu kender jeg universet og er derfor ikke så sindssygt overrumplet, som ved første møde. I dette tredje bind præsenteres vi for fem historier: ‘Mumi bliver forelsket’, ‘Mumidalen forvandles til jungle’, ‘Mumi og marsmændene’, ‘Mumi og havet’ og ‘Foreningsliv i Mumidalen’. Højdepunkterne er den anden og den andensidste fortælling, hvor Jansson sætter Mumierne ud i nye miljøer og lader dem handle ud fra de nye omstændigheder, hvor rammer de agerer i reelt er Janssons fritflyvende fantasi. Hun må virkelig have været noget af en livsstykke, hvis jeg skal vurdere ud fra det antal glade idéer og figurer hun disker op med. Skarp har hun også været; Hun forudser de klimaforandringer vi står midt i nu, da hun lader en voldsom hede lamme Mumidalen, så alskens tropiske planter og dyr begynder at boltre sig midt mumiernes idylliske omgivelser.

Lidt mere ambitiøs eller ‘seriøs’ er historien hvor Mumi forelsker sig i en omrejsende primadonna. Snorkfrøkenen, der reelt er hans kæreste, bliver naturligvis såret, og Jansson fortæller historien med stor indlevelsesevne. Godt nok er det trolde, men de opfører sig endog meget menneskeligt. Siger, i deres sårede tilstand et, men mener noget helt andet, der for læseren er rimeligt klart, men som ikke kan gennemskues af figurernes med- og modspillere. Ganske fermt.

Personligt finder jeg historien med marsmændene lidt for kaotisk (men jeg var også hulens træt da jeg pløjede mig gennem albummet), og den korte afslutter om dalens foreningsliv blegner lidt i sammenligning med alt det der er gået forud. Eller den stikker i hvert fald kraftigt ud ved at den afviger fra normen, hvis man kan tillade sig at tale om en norm midt i Jansson kreative udladninger. Med dette bind demonstrerer hun endnu engang sin evne til at fortælle geniale æventyr, og hun kreerer reelt en tegneserie der ikke rigtigt finder sine paralleller noget sted. En lille niche, og det er netop kriterierne for en original fortælling.

 

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter