0 kommentarer

Mrs. Harris ta’r til Paris af Paul Gallico

af d. 1. september 2011
Info
 
Sideantal

143

Udgivet

1960

Originaltitel

Flowers for Mrs. Harris

 

En fantastisk lille perle, som man bliver i højt humør af – selv på en grå og regn fuld dag.
I alt sin enkelthed handler denne rørende lille bog om den gode Harris, rengøringskone fra London. En dag ser hun i skabet hos en af de fruer hun gør rent hos en vidunderlig kjole fra Dior og fra det øjeblik er hendes eneste ønske at eje en Dior model. Men det er ikke uden afsavn og jernvilje et sådan ønske kan gå i opfyldelse, for hvordan skal en rengøringskone der tjener tre shilling i timen nogen sinde få råd til en kjole som koster fire hundrede halvtreds pund.
Men Harris er stålsat og kæmper for sin drøm.

Bogen er en fantastisk beskrivelse af mennesker og deres adfærd. Vi møder snopperne i deres fine rober som med forfærdelsen og foragt ser på dette misfoster som pludselig er tilstede ved “deres” kollektion og som modpol den varme og glæde Mrs. Harris føler ved endelig at være nær målet, en glæde som smitter af og åbner op for de medmenneskelige sider hos hendes omgivelser.

En meget varm og humoristisk bog, ikke uden bid og lidt til eftertanke.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter