0 kommentarer

Mr Vertigo af Paul Auster

af d. 21. november 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

313

Udgivet

1995

ISBN

87-89974-75-1

Originaltitel

Mr Vertigo

Udgave

1.udgave

 

Efter at have læst “Mr. Vertigo” kan jeg ikke helt slippe tanken om, at selv den bedste forfatter i ny og næ får skrevet en bog, der ligger pænt under det niveau, som forfatteren tidligere har været oppe på.

Walt Rawley, også kaldet Walt the Wonderboy, vokser op hos sin fordrukne onkel og tante i St. Louis i starten af 1900-tallet.

Som 9-årig kommer han til at bo hos Mester Yehudi, en midaldrende mand, der ser sig selv som en gave til menneskeheden, men som viser sig at være et endnu større svin end onklen.

Mester Yehudi har lokket den unge Walt til sig ved at love, at han kan lære Walt at flyve, og det er lige noget for Walt. For at lære at flyve skal Walt gennemgå forskellige trin, som Mester Yehudi vil føre ham igennem.

Trinene viser sig at være helvede i form at tæsk og verbale ydmygelser, men ikke desto mindre lærer Walt at flyve.

Mester Yehudi vælger at udnytte knægtens talent, og det umage par (samt Yehudi´s mor og plejesøn) begynder at rejse USA tyndt, hvor Walt optræder på markeder og i teatre med sit særlige talent. Succesen betyder, at den fordrukne onkel nu begynder at jagte Walt og Mester Yehudi fordi han vil have del i alle de penge, der bliver tjent på at flyve.

Det viser sig, at være lidt af en forbandelse at kunne flyve, og langsomt kommer Walt bort fra sin lynkarriere som flyvende dreng, og som ung mand ender han i gangster-verdenen , han bliver gift, hans kone dør efter mange års ægteskab og Walt opsøger Mester Yehudi´s gamle flamme, som Walt ender med at indlede et mangeårigt forhold til.

“Mr. Vertigo” er en gammel mands fortælling om sit liv, om rejsen hen mod at blive voksen og ansvarlig, og det kan i sig selv være ganske spændende at læse om, især fordi Auster har skrevet sin bog i et underholdende og gavtyve-agtigt sprog.

Desværre er bogen alt, alt for urealistisk til min smag og Auster har ikke formået at fremstille bogens hovedpersoner på en overbevisende måde. Jeg tror egentlig sagtens, at Auster kunne have serveret bogens budskab på en langt enklere (og dermed mere overbevisende) måde.

“Mr. Vertigo” er et pragteksempel på, at overdrivelse ikke fremmer forståelsen og på, at man som forfatter nogle gange blot kan nøjes med at skrive en historie som den er – i stedet for at tro, at læseren gider ekstreme overdrivelser og mangelfulde personskildringer.

Jeg kan desværre kun belønne “Mr. Vertigo” med en enkelt stjerne, historien var ganske enkelt for utroværdig og for dårligt gennemarbejdet.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter