0 kommentarer

Morgen- og aftensange af B. S. Ingemann

af d. 7. januar 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

48

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-07481-9

 

“Morgen- og aftensange” (1837-39) er salmer skrevet af – ikke en præst eller teolog – men en digter og lektor i dansk ved Sorø Akademi, og det mærkes på disse fine og smukke salmer.
B.S. Ingemann skrev og udgav oprindeligt morgensangene til børn, og det er da også sange, som “I Østen stiger Solen op” og “Lysets Engel gaar med Glands”, man umiddelbart kender på både tekst og melodi, fordi de er blevet sunget året rundt til skolernes morgensang.
Det er C.E.F. Weyse, der har komponeret melodierne til både morgen- og aftensangene.

I morgensalmerne er de gennemgående billeder: lys, sol, engle og livsglæde. Det er en digters værk, idet metaforikken er religiøs og poetisk med en indirekte reference til den kristne tro, snarere end en direkte brug af figurer og fortællinger fra Bibelen, sådan som det ses hos andre salmedigtere med en teologisk baggrund.
Man mærker også, at de egentlig var henvendt til børn: de er fulde af liv og lyst. De giver, som det er karakteristisk for tekster fra romantikken, anelsen om at vi hviler i noget, der er større end os selv, og dette kan et lyttende barn fornemme. Mange har sikkert hørt Dan Turèlls beretning om, hvordan han besvimede i skolen, da han første gang hørte “Lysets Engel gaar med Glands”, fordi salmens ordbilleder rørte den lille dreng og digterspire.

Aftensangene har – med undtagelse af “Dagen gaar med raske Fjed” – en anden og mere mørk skønhed over sig, som nok mere er tiltænkt den voksne læser og sanger.
Særligt “Der staar et Slot i Vesterled” er en ualmindelig smuk tekst om Guds rige, hvorfra alt kommer, går hen og siden genopstår.
Ord som “rosenskyer”, “guldslot” og “solengel” maler dette sted frem: her digtes og skrives frem, og forkyndelsen ligger i disse billeder, men der formanes ikke.

“Morgen- og aftensange” er ledsaget af Maja Lisa Engelhardts illustrationer, som er svævende og sfæriske billeder. De er fine og tro mod teksten, men da teksterne i sig selv er så lysende billedstærke, virker Engelhardts monotypier desværre lidt overflødige.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter