0 kommentarer

Morelli-metoden af Jonas Bruun

af d. 16. marts 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

204

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-10025-9

 

“Konsulent inden for sikkerhed og overvågning” Slavek Lorenzen får til opgave at finde en ung smuk kvinde, der har været forsvundet i ca. to uger. Manden der stiller opgaven betaler kontant, og kommer derudover med en lidt forvirret forklaring på, hvorfor han gerne vil i kontakt med den unge kvinde. Slavek finder den pågældende i en hytte i Sverige i løbet af et par dage. Problemet er imidlertid, at Slavek har en svaghed for unge smukke kvinder, og han bliver straks dybt forelsket i hende. Dette bliver temmelig problematisk for ham, da han efter to dage (og nætter) finder hende myrdet. Alle spor peger tilsyneladende på Slavek.

“Morelli metoden” henviser til en metode til at afsløre falske malerier.
Jeg har haft bogen liggende i nogle måneder og er gået udenom den flere gange. Den ligner til forveksling, det man i gamle dage kaldte en “knaldroman”, men i mangel af bedre tog jeg fat på den. Det fortrød jeg ikke. Bogen fanger læseren fra første til sidste side. Plottet er interessant og Slavek er en besnærende personlighed.
Det er en god, letlæst og anbefalelsesværdig krimi.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter