0 kommentarer

Mordoffer af Chris Carter

af d. 19. marts 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

406

Udgivet

2017

ISBN

978-87-7677-634-3

Originaltitel

The Caller - oversat af Per Vadmand

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det er altid svært at oversætte en bogtitel, og her har det været rigtigt svært for Per Vadmand at oversætte titlen på Chris Carters nyeste bog ”The Caller”. Der er ikke noget dansk navneord, for ”den, der ringer op” – ”Opringeren” lyder helt forkert – men ih hvor er det synd. For ”Mordoffer” dækker slet ikke over den uhygge, der sniger sig ind på læseren med titlen ”The Caller”.

Vi har nemlig at gøre med en rigtig ond morder, der mens han myrder en person, ringer til personens bedste ven eller ægtefælle pr. videoopkald og tvinger vedkommende til at overvære mordet.

Endnu en gang viser Chris Carter sig fra sin blodigste side og giver kriminalkommisær Hunter og hans medhjælper Garcia en rigtig ondskabsfuld sag.

Internettet har sine velsignelser, men i denne bog pirker Chris Carter ved nogle af de bagsider, der kan være ved at lægge hele sit liv til offentligt beskuelse på nettet. For det er ikke altid kun ens venner og bekendte, der kigger med – og i denne bog har det katastrofale følger, ikke kun for de personer, som vores morder ønsker at straffe, men så sandelig også for de uskyldige ofre.

Man skal kun læse Chris Carter, hvis man som læser ikke får sin nattesøvn ødelagt af psykologiske spidsfindigheder, blod og ondskab. Men kan man klare mosten, er der smæk for skillingen og cliffhangers ved så godt som hvert eneste  kapitel. Som inkarneret Carter-fan blev jeg ikke skuffet.

Jeg fik ødelagt min nattesøvn, men det var kun fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Endnu en perfekt thriller fra Carters side.

Men det med videokald på telefonen kan blive lidt af en udfordring fremadrettet. Bare “The Caller” ikke er på linien.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter