0 kommentarer

Mord på møntvaskeriet af Dan Turéll

af d. 5. januar 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

206

Udgivet

2000

ISBN

87-21-01414-0

Originaltitel

Mord på møntvaskeriet

Udgave

3.udgave

 

Med »Mord på Møntvaskeriet« begynder Dan Turèll at løbe tør for benzin i sin Mord-serie. Denne bog er ikke nogen roman, som man kan få indtrykket af, når man griber den.

»Mord på møntvaskeriet« er én af 12 kriminalhistorier – kald det noveller. Hver for sig står de egentlig udmærket, men hører man til dem, der har slubret de øvrige ti af de tolv spændingsromaner i Mord-serien i sig, så er »Mord på møntvaskeriet« – ja, undskyld udtrykket – en omgang narrefisse. Bogen bekræfter i øvrigt det rygte, at serien blev skrevet for, at Dan Turèll kunne komme ud af en skattegæld. Den skal sælges i en serie, som generelt har et velfortjent godt ry.

Når jeg skriver de øvrige ti ud af de tolv, er det fordi et andet bind i denne serie, »Mord på markedet«, er af samme kaliber som »Mord på møntvaskeriet«.

Mord-seriens fans vil måske alligevel tage dette bind med i købet – og da især, hvis de anskaffer sig de tolv bind i en boks. Til alle andre lyder rådet: Spring »Mord på møntvaskeriet« over. Miljøbeskrivelserne i novellerne er udmærkede, men dem får man til overmål i de rigtige romaner. Spændingsmoment, plot…. det er alt sammen fraværende her.

Her tissede Turèll ved siden af. Eller måske var det forlaget, der ledte ham på afveje.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter