0 kommentarer

Mord på 31. etage af Per Wahlöö

af d. 19. oktober 2015
Info
 
Sideantal

185

Udgivet

1974

ISBN

87-00-28871-3

Originaltitel

mord på 31:a våningen

 

Bladverdenen vendt på vrangen i en ‘krimi’ der ser ud til at love mere end den i første omgang kan indfri, for hvor blev mordet af? Der er intet lig, intet mord, men en bombetrussel mod en altdominerende bladudgiver. I deres hovedbygning på 31. etager er knap 4000 ansat, de styrer alle udgivelser i Sverige, i en ikke nærmere tidssat fremtid. Politikommisær Jensen ringes op af politidirektøren og sendes til bladhuset, hvor han skal interviewe de tre topchefer. Hurtigt kan Jensen fastslå at den ene redaktør er stærkt ordblind, samt at vedkommende nærer et had til sit eget job. Uden ledetråde begynder Jensen at gå gennem en liste over en gruppe tidligere ansatte efter, – ansatte der alle fik en meget flot udtalelse med sig. Udtalelsen er bare skrevet for at dække over en ubehagelig fyring, i et bladhus der kun skriver om emner der behager og underholder. Alt der kan skabe postyr er fyfy, således også en fyreseddel. Her er den kritiske presse for længst afgået ved døden, det er neoliberalismens store sejr. Og neoliberalismen halshugges nærmest af Per Wahlöö der i 1974 hvor bogen er skrevet, absolut havde en personlig og vigtig dagsorden. I dag er emnet endnu mere relevant. Deprimerende relevant.

Mord på 31. etage bliver bare meget lang i spyttet når flere af de tidligere ansatte begynder at lufte deres kritik i lange monologer. Omvendt er der noget at lære hvis man endnu ikke har gennemskuet de mekanismer der styrer medierne.

Kriminalkomissær Jensen er en kedelig figur. Han røber ingen sindsbevægelse, det eneste der kan siges om ham, er at han døjer slemt med et maveonde, drikker stærk spiritus for at kunne sove og har sorteret sin privatsfære 100% fra. Han er lig med sin professionelle stilling. Godt klaret af Wahlöö at fremmane en figur der om muligt er en endnu mere tør kiks end selveste Martin Beck.

Slutningen er en underlig åben størrelse, men det er måske et Wahlöö vartegn, for mindst én anden af hans soloprojekter slutter åbent. Man lades tilbage oplyst, men lettere forvirret, for hvad var det lige for en underlig historie? Dystopisk fremtidsvision, med medierne som den store skurk, forklædt som krimi? Håndværksmæssigt upåklageligt gennemført, især fremtidsvisionen af en velfærdsstat lykkes helt genialt, men man forventer et minimum af spænding, og det er der ikke noget af.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter