0 kommentarer

Mord i mosen af Bente Nimb

af d. 22. oktober 2008
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

243

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91933-56-1

 

Bogen har et lækkert omslag, og jeg glædede mig til at læse den. Desværre lever bogens indhold ikke op til omslaget. Sprogligt er der ikke meget at råbe hurra for. Mange grammatiske fejl, og stavefejl gør sammen med det noget monotone og flade sprog bogen til en middelmådig læseoplevelse. Et par eksempler: Lejepladsen – uret, der tigger – monotomt – der burde være læst korrektur inden bogen gik i trykken. Ind i mellem er der sætninger, der ser ud til at være skrevet af fra en bog. Et eksempel er følgende, som Bjergmark siger til sin veninde Maria: “Et menneske, der er psykopat, kan virke fuldt normalt lige til der sker noget, der udløser han abnormitet. Psykopati vil sige, at et eller flere af vedkommendes karaktertræk har udviklet sig abnormt..”. Et temmelig anderledes sprogbrug end han ellers anvender.

Lidt om handlingen: 3 unge piger myrdes, og jagten på morderen går ind. Det er dog en flok ustrukturerede og forvirrede politifolk, der i forsøg på at opklare drabene ikke formår at samarbejde, men har travlt med at køre hver deres eget løb. Bogens “helt”, Bjergmark, fremstår noget usympatisk og umoden. En kollega, Tove, får flere gange en regulær skideballe af Bjergmark
“-Hvordan i helvede kan du være så forbandet idiotisk? Bjergmarks øjne lynede. – Fatter du, hvilken situation, du har bragt os i? Fatter du konsekvenserne af den gang kællingesludder? Hvad fanden vil du skrive i rapporten? Hvad vil Torben og de andre ikke sige? Og H.P.?”

Pludselig har Bjergmark regnet ud, hvem morderen er, sagen er opklaret. Det hele går lidt for nemt og alt passer som fod i hose. Nej, det var ikke en specielt spændende eller velskrevet krimi!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter