0 kommentarer

Mor om natten af Niels Fredrik Dahl

af d. 12. september 2018
Info
 
Sideantal

226

Udgivet

2018

ISBN

978 87 02 26583 5

Originaltitel

Mor om natten - oversat af Karen Fastrup

Udgave

1. udgave

 

”Roman” står der med nydelige antikvatyper på forsiden af norske Niels Fredrik Dahls fremragende nyudgivelse. Angiveligt handler bogen om en midaldrende mand, der nogle år før sin mors død modtager en dagbog, hun skrev i løbet af hans tidlige barndom. Eller natbog, som hun kalder den; hudløse registreringer af flere års sorte minder.

Det står ingen steder, heller ikke i pressematerialet fra forlaget, at figurerne i bogen er virkelige personer. Undervejs bruger han et ”jeg”, et ”du” og et ”hun”. ”Jeg” er Niels Fredrik Dahl selv, ”hun” er moren – og ”du” er hans nuværende kone, Linn Ullmann.

Jamen, kan man ikke bare læse bogen som en roman, sådan som det åbenbart er forfatterens intention?

Absolut. Bogen er på alle måder læseværdig, uanset eventuel forhåndsviden. Mange nordmænd kender imidlertid til Dahls ægteskab med Linn Ullmann og vil vide, at bogens ”du” refererer til hende. Og det er ikke uvæsenligt, for Ullmann er selv en kompetent forfatter og markant personlighed, oven i købet begavet med to verdensberømte forældre (Liv Ullmann og Ingmar Bergman), og det giver en slags forståelse for, at forfatterjeget, som ofte er et dumt svin, behandler hende betydeligt mere respektfuldt end hendes forgængere i dobbeltsengen.

”Roman” er altså et tvetydigt ord i sammenhængen. ”Mor om natten” er et eksempel på den nye nordiske bølge af autofiktion, der har gjort Karl-Ove Knausgård til en litterær verdensstjerne, og som også en Knud Romer har ladet sig rive med af. En art selvbiografi forklædt som fiktion, uden faste regler for autenticitet og sandhedsværdi.

Læseren kan altså ikke vide med sikkerhed, hvem der er hvem. Hvis det er nogen trøst har hovedpersonen (og forfatteren?) det lige sådan. Her sidder han ved sin mors dødsleje, klapper hende klodset på kinden, men får ingen respons. “Jeg ved ikke hvem hun er, hun ved ikke hvem jeg er, jeg ved ikke hvem jeg er, hun ved ikke hvem hun er, men vi er limet sammen lige her, hvor tiden rinder ud.”

Moren har haft det svært livet igennem. I barndommen stod hun i skyggen af sin kønne, udadvendte søster og var inderligt misundelig på hende. At hun siden får opfyldt sine ønsker om ægteskab og børn, gør hende ikke gladere. Tværtimod gribes hun af et mørke, som skal plage hende resten af livet. Hun ved godt, at hun ikke er den mor, hun burde være, men evner ikke at bryde tilbage i lyset.

Og det er derfor, hun giver sin søn natbogen. For at han kan forstå. Og han forstår. Men evner ikke selv at bryde ud af sin egen følelseskulde. Af sin nærmest invaliderende ligegyldighed over alt og alle. Af sin galopperende alkoholisme. Han føler selv, at han prøver at strække sig mellem sine fraværende forældre og sin højst nærværende kone og børn, men spændet er øjensynligt for stort.

Niels Fredrik Dahl skriver en smuk prosa, garneret med svimlende øjeblikke af poesi, hvor man som læser tvinges tilbage i teksten. Man vil gerne lige nyde en udsøgt formulering igen, og man vil også lige – helt ærligt – være helt sikker på, at man forstod, hvem der er hvem der er hvem.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter