0 kommentarer

Monstermenneske af Kjersti Annesdatter Skomsvold

af d. 6. marts 2017
Info
 
Sideantal

565

Udgivet

2012

ISBN

9788792976161

Originaltitel

Monstermenneske - oversat af François-Eric Grodin

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Kjersti skriver for at blive et menneske! Nemlig det menneske, som slipper væk fra hende under hendes mangeårige sygdom, ME, kronisk træthedssyndrom. Det er syv angstfyldte år, hvor kæresten opgiver hende, og hvor der knapt er kræfter til at tage trappen fra kælderlejligheden i forældrenes hus og op til middagsbordet.

Kjersti er 17 år, da hun rammes. Det er en viljesakt, at hun begynder at samle små gule post-it-sedler med idéer og at skrive bare én sætning om dagen. Men viljen driver hende med tiden også på forfatterskole, hvor hun arbejder sig frem trods sin sårbare tilstand.
Monstermenneske – en mursten på 565 sider – bliver en roman, man næsten flytter ind i. Ikke kun pga. fortællingens længde, men man kommer i en bestemt tilstand. På trods af den forholdsvis monotone handling, hvor mange dagligdags ritualer og selvbetragtninger er tilbagevendende, bliver man særligt lyttende overfor forfatterens skrivemåde. Den er usentimental og med en fin humor, der af og til kigger frem. Det handler om angsten for ikke at blive rask, sorgen over det normale liv, hun ikke kan være en del af. Romanen skaber en utrolig eftertænksomhed, som er både dunkel og sørgmodig, men rørende i sin iver for at finde en vej frem.

Det er frem for alt også en bog, der handler om at skrive, om at blive forfatter. Citater og tanker fra andre skrivende mennesker, både nulevende og afdøde forfattere, flyder med ind i strømmen om det at være skrivende og om forholdet mellem skriften og virkeligheden.
Kjersti er lavstemt, men insisterende. Hun er både hovedpersonen og forfatteren, der af og til skriver sig helt frem på siden til læseren. (fx som ”dette afsnit var ikke godt”). Hun lever selv op til sine egne mål for at skrive ”så læseren føler, de oplever det for første gang.” F.eks. oplevelserne på alderdomshjemmet blandt ældre og døende, men også mødet med journalister og fotograf efter udgivelsen af sin roman.

”Monstermenneske” er en anelse langtrukken, men jeg har nydt dens univers og er bevæget over den insisteren, som lykkedes: at skrive en roman (om at skrive en roman!) og blive et menneske trods sygdom.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter