0 kommentarer

Mørkets farer af Susan Hill

af d. 1. juli 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

284

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7079-002-4

Originaltitel

The risk of darkness

 

Døden er en naturlig afslutning på livet, men døden kan være voldsom, kriminel, forventet eller pludselig. Døden og de døende er underlagt lægen hvis det er tale om sygdom eller politiofficeren, hvis det er voldeligt og kriminelt. Denne bog handler om hvordan døden influerer på de efterladte i familien, men også på lægen, præsten og politiet.
Familien Serrailler bor i Lafferton, hovedpersonen er Simon politidetektiven, hans trillingsøster Cat og hendes mand Chris er begge alment praktiserende læger som er ved at være udbrændte på grund af svære livsskæbner, bureuakratiet, hårde natteudkald og små børn hjemme. Deres forældre var begge læger. De får døden tæt på, da deres aldrende mor dør en stille og rolig død hjemme, mens deres far er henne og hente avisen, men den influerer på deres beslutninger om at tage et halvt år til Australien for at få en pause og lære noget nyt.
Cat føler, at hun i kirken og religionen finder den moralske støtte hun behøver for at kunne fortsætte sit lægelige kald. I denne bog bliver en ny kvindelig præst, Jane, del af historien da en af Cat’s patienter dør af kogalskab, og hendes mand går amok og truer Jane. Han begår selvmord og bliver ikke savnet af nogen. Janes mor, som er en ældre meget bestemt kvinde som Jane ikke har et alt for godt forhold til, bliver overfaldet i sit hjem to gange og dør af det. Så det er simpelthen for meget for Jane, som beslutter at søge væk fra kirken og præstegerningen.
Krimien går ud på, at børn forsvinder og bliver fundet myrdet. Simon finder morderen. Men at finde morderen er ikke det egentlige i disse bøger. Det er et forsøg på at beskrive det Onde og hvad det gør ved os almindelige mennesker. Forfatteren stiller spørgsmål omkring hvorfor, uden at give egentlige svar. Men det er det, der gør hendes krimi-bøger anderledes og absolutte værd at læse, også for dem som ikke er krimifans.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter