0 kommentarer

Mørket kalder af Michael Katz Krefeld

af d. 16. januar 2019
Info
 
Sideantal

353

Udgivet

2018

ISBN

978-87-11-69193-9

Udgave

1

 

Cecilie Mars er lige blevet udnævnt til politikommissær, selvom hun er forholdsvis ung og tilmed en kvinde. Bare af den grund har hun både venner og fjender omkring sig, men hun er en hård banan, der kan klare sig selv, så hun kaster sig ud i arbejdet med viljestyrk og gå på mod. Hun er veltrænet og underviser i selvforsvar, så hvad kan gå galt!

Dog går der ikke længe, før hun bliver draget ind i en uhyggelig sag om selvtægt, dagen efter hun selv har behandlet en formodet voldtægtsmand på grænsen af det tilladte. Episoden er nemlig blevet filmet af en ukendt person, der nu har Cecilie i sin hule hånd og kræver mere og mere af hende. Hun prøver forgæves at klare sig selv, som hun plejer, men det viser sig hurtigt, at hun må søge hjælp hos sine kolleger. Men hvem kan hun stole på, nu hun også selv har haft et fejltrin? Og hvad nu hvis den ukendte person faktisk er en af hendes kolleger? Denne synes nemlig at vide alt, både om Cecilie, men også om politiets arbejde. Hun må dykke ned i gamle sager, for at finde det hun søger, sager som forlængst er stemplet som opklaret.

Jeg har med stor glæde læst Michael Katz Krefelds bøger om politimanden Ravn, og må sige, at denne nye serie om Cecilie bestemt lever op til mine forventninger. Der er masser af spænding og gåder, der skal regnes ud, samt en fornemmelse af, at vi vist ikke ved alt om den unge Cecilie. Hendes fortid hører vi lidt til her i bogen, men jeg er sikker på vi får meget mere at vide i de næste bøger, som var tilfældet med Ravn serien.
Jeg glæder mig til at læse mere om den stolte, stærke og ensomme ulv Cecilie Mars.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter