0 kommentarer

Mørke strømme af Arnaldur Indriðason

af d. 8. december 2013
Info
 
Sideantal

279

Udgivet

2013

ISBN

978-87-638-2321-0

Originaltitel

Myrká

 

En ung, veltrænet gut fylder lommerne med drugrape-stoffet rohypnol og opsøger et af Reykjaviks værtshuse i håb om at opstøve en pige, hvis drink han kan liste pulveret ned i for bagefter at voldtage hende. Næste morgen findes fyren med halsen skåret over og kroppen fuld af rohypnol. Har et offer forvandlet sig til hævner?

I kommisær Erlendurs fravær må hans underordnede Elinborg overtage sagen. Og hun har næse for opklaringsarbejdet, bogstavelig talt. Hun bemærker en krydret tandoori-duft, der fører hende et langt stykke mod mål. Mod slutningen lugter hun sig frem til en anden ganske karakteristisk odeur, der leder hende direkte i favnen på gerningsmanden.

Ind imellem disse dramatiske højdepunkter hører vi en hel del om Elinborgs mand og børn, hendes opvækst, hendes mors madlavning, hendes egne opskrifter und so weiter – uden overhovedet at lære mennesket Elinborg at kende. Alt er ydre kendsgerninger blottet for psykologisk indlevelse.

Arnaldur Indridason har før skrevet udmærkede kriminalriomaner med den vrantne Erlendur i en aktiv hovedrolle. Elinborg fungerer derimod lige så dårligt som Marklunds Annika Bengtzon, hvor halvdelen af handlingen konsekvent er sat af til familiefnidder og sure underbukser. “Mørke strømme” er vel nok en af de fem kedeligste krimier, jeg i mit liv har læst. Fuldkommen lineær i fremdriften, uden gnist af spænding og fortalt i en rytme så monoton som et togs dunken mod skinnerne i den mørke nat.

Eneste formildende omstændighed er besøgene i Reykjavik og en gudsforladt bygd. Her sniger sig en smule kolorit ind i gråtonerne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter