0 kommentarer

Møgungen af Mette Hegnhøj Mortensen

af d. 18. november 2016
Info
 
Sideantal

47

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7996-491-4

 

Møgungen har muligvis sat ild til fars campingvogn. Da Møgungen ikke er gammel nok til straf i traditionel forstand bliver han sendt på en tur til de svenske skove med Helge, Helge som er vild med Elge.

Møgungen er ikke vild med andet en sin lillebror, som han føler et stort ansvar overfor, men som han ikke længere må se. For som Britt Bullshit siger, så har han en dårlig indflydelse på lillebror. Det er ikke nemt for Møgungen at finde sig til rette i de svenske skove. Slet ikke sammen med Helge som forsøger at vise Møgungen, at der stadig er ting af værdi trods en lillebror som skal være hos far. Uden sin storebror.

Helge, Helge kommer til skade, og Møgungen er nødt til at finde sin ansvarlige side frem, og sørge for at tilkalde hjælp.

Ind i mellem får læseren små glimt tilbage til Møgungen og lillebrors liv hos mor med den sjove tobak. Til far der kommer og tager lillebror og kun ham. Glimt af møgungens frustrationer og det sårede barn.

Lars Vegas har lavet nogle fantastiske illustrationer. Skoven, branden og andre scenerier er et sammensurium af sorte silhuetter og lyse baggrundsfarver, der glider over i andre lyse farver. Møgungen ER en møgunge. Evigt sur og med et alt for stort hoved. Helge, Helge derimod er en lalleglad pædagog, der tror han kan fikse selv den mest umulige situation / møgunge. Og Elgen. Den er bare stor, skræmmende og fuldstændig ligeglad med dolke og dynamit.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter