0 kommentarer

Modstand af Owen Sheers

af d. 22. november 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

360

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-05937-3

Originaltitel

Resistance

 

Vi befinder os i England i 1944. Tyskerne har modstået de allieredes landgang i Normandiet og har i stedet invaderet England. Denne dag har England været forberedt på siden 1940, og en skjult modstandsbevægelse har hele tiden holdt sig klar.

I en afsides liggende dal vågner kvinderne op en ganske almindelig morgen og opdager, at alle mændene er væk. Ingen af dem har vidst noget eller opdaget noget, men dalens ældste beboer, Maggie, er den der først sætter ord på. Mændene er draget bort for at slutte sig til modstandsbevægelsen. Nu må kvinderne klare sig alene, og selvom de alle er vant til arbejdet på gårdene, er der alt for meget at se til.

Samtidig sendes en tysk patrulje på en mission. Lederen er kaptajnen Albrecht Wolfram, som har læst i Oxford i sine unge år og taler flydende engelsk. Patruljen ender i dalen, hvor kvinderne først er bange og meget afvisende overfor de tyske soldater. Men som tiden går, bliver det vinter, og opgaverne på gårdene kræver flere kræfter end kvinderne har.

“Modstand” er skrevet som en alternate history, dvs. at Owen Sheers har taget udgangspunkt i den historiske virkelighed, som den ville se ud, hvis tingene var gået anderledes. I dette tilfælde hvis tyskerne havde invaderet England. Men det er ikke det historiske plot om krigen, som er hovedomdrejningspunkt i fortællingen. Det er i stedet kvinderne og deres venten på mændene, og siden deres forhold til de tyske soldater.

Owen Sheers skriver godt. Han får kvinderne og deres trængsler med at få hverdagen til at hænge sammen efter mændenes forsvinden til at stå lyslevende. Det lykkes ham også at beskrive de tyske soldater troværdigt, og især Albrecht Wolfram, som nok er tysker og soldat, men som langt fra føler sig enig i de nazistiske idealer, er en interessant person. Han forelsker sig i Sarah, som er den yngste kvinde i dalen. Måske fordi hun for ham står som et symbol på friheden udenfor krigen.

Owen Sheers er født i 1974 har således ikke selv oplevet krigen. Han blev inspireret til at skrive historien af en radioudsendelse som beskæftigede sig med den slumrende modstandsbevægelse i England under 2. verdenskrig, og siden kontaktede han en af landmændene som var en del af den, og det er ud fra den historie, at “Modstand” blev til.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter