0 kommentarer

Moderløse Brooklyn af Jonathan Lethem

af d. 5. februar 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

251

Udgivet

2006

ISBN

87-7955-439-3

Originaltitel

Motherless Brooklyn

 

Tourette’s syndrom er en neurologisk lidelse, som giver personen tics i form af ufrivillige bevægelser og lyde.
Hovedpersonen i krimien “Moderløse Brooklyn” lider af Tourettes, men tackler det med så megen humor og selvironi, at “lidelsen” nærmest gi’r ham en særlig styrke. Det er svært at stå for Lionel Essrog, når hans mund løber over med alt det, der foregår i hans hoved! Han gentager, hvad folk siger og fortsætter i en rablende brainstorm af associationer, der kan føre til absolut hvad som helst! Hans venner kalder ham ikke uden grund for “freakshow”.

Bogens handling, der næsten bliver lidt underordnet i forhold til hovedpersonens mund-diarré, går ud på at platuglen Frank Minna ansætter Lionell og hans venner på “Børnehjemmet for forældreløse” til at løbe nogle ærinder for ham. I løbet af en årrække udvikler Minnas firma sig til et slags detektivbureau under dække af en limousineservice, som “drengene” står for. Da Minna myrdes beslutter vennerne sig for at finde hans morder.

I en genre, der myldrer med seje journalist-sild og midaldrende kommissærer med højt blodtryk og rod i privatlivet, er det befriende anderledes at møde denne rablende amatørdetektiv. Jeg har ikke grinet så meget af en krimi siden Bo Baldersons “ministerkrimier” 30 år tilbage.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter