0 kommentarer

Moby-Dick af Herman Melville

af d. 10. november 2001
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

571

Udgivet

2001

ISBN

87-00-75252-5

Originaltitel

Moby Dick or The whale

Udgave

Originaludgave: 1851

 

Det er med en god portion ærefrygt og nervøsitet man giver sig i lag med dette uhyre af en roman. Den første store amerikanske roman. Verdens bedste roman. Et af verdenslitteraturens hovedværker. Og hvad man ellers kan læse bag på diverse udgivelser. Desværre er værket uomgængeligt, så uanset hvad bør den læses af enhver bogelsker.

“Kald mig Ismael”. Med disse udødelige første ord begynder Melvilles klassiker fra 1851. “Kald mig Ismael” ligger godt i munden, og er blevet en af de mest berømte første sætninger i en bog nogensinde. Sætningen forbereder en læseoplevelse på godt 500 sider med uhørt detaljegrad og skift i både stemning og fortælleteknik. Melville har nedskrevet alt hvad der overhovedet er værd at vide om hvaler og hvalfangst anno 1850, og indimellem afhandlingen væver han fortællingen om den unge mand Ismaels eventyr ombord på hvalfangerskibet Pequod. Persongalleriet er gået over i historien forlængst: Ismaels indfødte makker Queequeg, styrmændene Starbuck og Stubb og ikke mindst den gale etbenede kaptajn Ahab. Hvorfor han absolut skal hedder “Akab” i danske oversættelser er mig en gåde.

Nok statistik, er det en god bog? Ja. Det er en fantastisk bog, hvis man som læser bærer over med det lidt daterede sprog (jeg synes det bidrager til magien), og de mange skift imellem fortælling, regulær videnskabelig afhandling og teaterstykke. ”Moby Dick” skal læses som en hval skal skæres: I store lunser. Først da folder denne kompromisløse frembringelse sig fuldstændigt ud. Bogen har kapitler hvor man har lyst til at kaste den ad helvede til, som det om de forskellige hvalracers kendetegn og biologiske karateristika. Men giv ikke op. Fortsæt som Ahab fortsætter sin jagt på den hvide leviathan Moby Dick.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter