0 kommentarer

Mit liv som papegøje af Bent Mejding

af d. 7. juni 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

404

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-12376-0

 

Bent Mejding har her skrevet en gribende og utrolig fint fortalt historie om sit liv. Bogen er både ironisk og velafbalanceret og forholder sig til de forskellige temaer i livet, som også Bent Mejding har gennemgået.

Bent Mejding har indtil nu brugt 55 år inden for teaterverdenen, han har været direktør for fem teatre og spillet omkring 150 roller fordelt på teater, tv, film og radio. Herudover har han iscenesat knap 100 forestillinger og oversat en lang række skuespil til dansk.

I sin erindringsbog fortæller Bent Mejding hudløst ærligt om, hvordan det er at svigte/forlade sine børn og den dårlige samvittighed, som hele tiden nager, når man – trods dette svigt – er lykkelig i en ny kærlighed. Et dilemma som ofte er beskrevet, men ikke altid lige forståeligt. Han fortæller om sine kampe for at redde teatrene og skabelsen af redningsplanken for teaterforestillingerne – abonnement-systemet. Man kan læse, at Bent Mejding altid har været en slider og er nået langt i livet på baggrund af stor vilje og flittighed.

Som læser er man utrolig tilfreds med, at det er gået ham så godt, og at livet for ham og hans dejlige Susse synes at have formet sig således, at de kan se frem til at nyde deres fælles otium – måske på Hawaii – hvem ved. Også beskrivelsen af Marguerite Viby er varm og deltagende. I det hele taget en meget læseværdig bog, så hermed en opfordring til at gå i gang.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter