0 kommentarer

Mit forræderhjerte af Rian Malan

af d. 21. august 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

404

Udgivet

1990

ISBN

87-01-07674-4

Originaltitel

My traitor's heart

 

Fundet på nettet i en tekst om forfatteren:
‘There is still a fierce anger in the man. The same anger that flows through the book. The anger that says: “Listen, white man, you don’t know Africa. You cannot know Africa because you fear it.” ‘

Rian Malan sætter i ‘Mit forræderhjerte’ den sydafrikanske racekonflikt i perspektiv. Hans slægt er grundlagt af nogle at Sydafrikas værste boere, – hvide bosættere der med våben i hånd undertrykte og bekæmpede sorte afrikanere. Bogen skulle oprindeligt have været en biografi over Malan-slægten. Hans oprindelige motivation var at gøre op med apartheidsystemet, både dets forkæmpere og de naive sydafrikanere der påstår at være imod det. Sådan begynder historien, men knap en fjerdedel inde tvinges forfatteren til at gøre et spring; han må forcere sine egne medfødte løgne og søge ind i landets sjæl, søge roden til hvorfor hvide og sorte dræber hinanden. Og senere endnu, hvorfor sorte dræber sorte.

Sluttelig får vi historien om den hvide bonde Neil Alcroft, der i 1950’erne boede midt i Zululand, talte flydende zulu og behandlede de sorte som ligemænd. Han blev derfor i det hvide bondesamfund betragtet som lettere retarderet. Men Alcroft lykkedes med et projekt hvor et goldt ørkenlandskab blev forvandlet til frodige marker, og de sorte bønder bragt ud af hungersnød.

Den sydafrikanske journalist skriver som ingen anden. Emnet er på trods af at apartheid for længst er afviklet stadigt yderst aktuelt. Her er stof til mange gode diskussioner. Som læser sidder jeg med en følelse af at være blevet oplyst. Mere kan ikke forlanges af et stykke litteratur.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter