0 kommentarer

Mio, min Mio af Astrid Lindgren

af d. 31. juli 2011
Info
 
Sideantal

148

Udgivet

2007

ISBN

87-411-5547-5, 87-411-6940-9, 978-87-411-5547-0

Originaltitel

Mio, min Mio (svensk)

 

“Mio min Mio” blev første gang udgivet i 1954 – og står stadig på hylderne hos boghandlerne og bibliotekerne. En klassiker, der ikke kommer til at samle støv. Astrid Lindgren inviterer voksne og børn ind i et magiske univers, hvor alt kan ske – og hvor store evigt aktuelle emner som godhed, ondskab og venskab bliver gengivet på en på samme tid smuk og barsk måde.

Første gang jeg læste “Mio min Mio” var jeg barn – og jeg fik aldrig læst de sidste kapitler til ende, for jeg turde slet ikke vide, hvad bogen endte med: fik den lille kongesøn Mio slået den grumme ridder Kato ihjel, eller måtte han ende med at få et hjerte af sten?

Senere – som voksen besøgte jeg Astrid Lindgrens verden i Sverige og så væverskens lille hus og ridder Katos sorte, uhyggelige borg. Uhyggen var ikke til at tage fejl af.

Så nu skulle det være – en regnfuld sommerdag 2011 tog jeg “Mio, min Mio” ned fra hylden og gik i gang med bogen igen.

Med nutidens Harry Potter og Lord Voldemort på fiktionens side og de grumme ting, der sker i Mellemøsten på nutidens side – er “Mio, min Mio” en tidligere trædesten i det hav af fortællinger, der handler om det godes kamp mod det onde.

Astrid Lindgren lader en ganske almindelig dreng – Bo Vilhelm Olsen – blive suget ind i en eventyrverden, hvor det viser sig han er kongesønnen Mio, der er forudbestemt til at bekæmpe den onde Ridder Kato, der er så ond, at der ingen blade er på træerne i hans rige, og som kidnapper små børn og forvandler dem til fugle eller tager deres hjerter ud og giver dem et hjerte af sten.

Astrid Lindgren formår at bruge børnenes sprog og tage afsæt i børns verden og børns fantasi, når hun fortæller sine historier. Så meget, at jeg som 10-årig levede mig så meget ind i historien, at jeg ikke turde læse den til ende.

Set med den voksnes øjne, er det en grum fortælling, der ikke lader Brødrene Grimm noget tilbage, og jeg kan godt for stå, at jeg som 10-årigt ikke magtede at læse historien til ende. “Mio, min Mio” er en historie, der skal læses op af en voksen, der kan holde barnet ind til sig og forvisse det om, at det gode vinder over det onde.

Lad os alle tro på det!

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter