0 kommentarer

Mine helte af Jørgen Leth

af d. 8. august 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

227

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-07914-2

 

Jeg har en bekendelse: Mit førstehåndsindtryk af Jørgen Leth var, at han er en gammel gris, der ligner en væsel. En grov betegnelse, det indrømmer jeg blankt.
Jeg har også en anden og ny bekendelse: efter at have læst “Mine helte” må jeg indrømme, at han også besidder forsonende træk som at være god til at skrive, være berejst og have noget på hjerte.

“Mine helte. Det uperfekte menneske/4” er den første bog jeg har læst af Jørgen Leth, men det er bestemt ikke den sidste.
Som titlen mere end antyder, handler bogen om nogle af de personer, som Jørgen Leth anser for at være hans egne personlige helte.
“Jeg synes helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der gør noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.” (fra bogens bagside).

Blandt Jørgen Leths helte finder man forskellige personer: skuespilleren Dustin Hoffmann, maleren Per Kirkeby, kunstneren Andy Warhol, musikere som Thelonius Monk og Antonio Carlos Jobim og den spanske cykelrytter Luis Ocaña. Forfatteren regner dog også mere tvivlsomme personager til sit heltegalleri, blandt andet Papa Doc, den haitianske landsbylæge, der senere blev landets frygtede diktator. Ikke at Jørgen Leth finder Papa Doc´s handlinger smukke, det handler mere om, at diktatoren utroligt nok havde en venlig side, nemlig at han også var kendt for sin bekæmpelse af mæslinger og malaria i landkommuner.
I et rigt og fabulerende sprog fortæller Jørgen Leth om hvorfor disse mennesker er hans helte, hvordan nogle af disse mennesker både har en god og en ond side og om hvordan mødet med nogle af disse helte har gjort et uudsletteligt indtryk på Leth og har haft indflydelse på hans kreative side.

Med “Mine helte. Det uperfekte menneske/4” har Jørgen Leth bedrevet en sympatisk bog, der aldrig bliver kedelig. Bogen er hurtigt læst, men den formår alligevel at gøre et vist indtryk på læseren. Der er en tilpas mængde spænding i bogen, og selvom der er et par enkelte gentagelser er det en bog, som jeg gerne vil anbefale Jer andre at læse. Det er en udmærket læseoplevelse, der dog næppe indbringer forfatteren en nobelpris i litteratur – men som alligevel er en læseværdig bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter