0 kommentarer

Mindet om en snavset engel af Henning Mankell

af d. 7. februar 2012
Info
 
Sideantal

355

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-11789-9

Originaltitel

Minnet av en smutsig ängel

 

Da Hanna forlader hjemmets trygge, kendte og kolde rum for at begive sig ud i verden, har hun ingen ide om hvad der venter hende. Alt hun kender er familien, kulden, sulten, Sverige. Men nu da Hanna er fyldt 18, og maden er knap, sender hendes mor hende mod storbyen, hvor nogle slægtninge år tilbage har lovet at tage imod hende. Men da Hanna når frem, er der ingen til at tage imod hende, og som en konsekvens heraf befinder hun sig pludselig som kok på et skib med kursen mod Afrika, gift med styrmanden – Og meget langt fra alt velkendt. Lykken vender dog alt for hurtigt, Hanna bliver enke, og er nu endnu engang alene.

Skibet kan hun ikke blive på, det bringer for mange minder om den afdøde mand; så i ly af natten sniger hun sig ind i Afrika, finder et hotel, og starter endnu engang et nyt liv. At hotellet slet ikke er et hotel, men et bordel, hvor sorte kvinder sælger deres kroppe til hvide mænd, skal hun tidsnok finde ud af.

Hannas historie, der bygger på virkelige hændelser, er forunderlig. Hvad der præcist skete dengang i starten af 1900-tallet, da Hanna befandt sig i Afrika, er der ingen der ved; men dette er forfatterens bud. Og på nær et par enkelte temmelig underlige og knap så troværdige dele gøres det godt! Bogen giver et udmærket indblik i hvilke tanker, der går igennem hovedet på en kvinde, der kastes ud i en ukendt verden og nye situationer.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter