0 kommentarer

Mindernes længsel af Santa Montefiore

af d. 5. september 2020
Info
 
Sideantal

399

Udgivet

2020

ISBN

9788771484168

Originaltitel

Here and Now (oversat af Poul Henrik Westh)

Udgave

1.

 

Anmeldereksemplar

“Hvad er der i vejen med nu?”

For Marigold bliver sætningen altafgørende, som fortiden og og fremstiden langsomt smuldrer mellem hænderne på hende. For Marigolds hukommelse begynder at svigte. Først er det de små ting. Hvem har ikke glemt at tage frokosten ud af fryseren, glemt et navn på en bekendt eller misset en aftale? Mens omverdenen afskriver det med at Marigold er ved at blive ældre, bliver hun selv mere og mere bekymret, og til sidst får hun modet til at gå til lægen.

Marigolds familie lægger også mærke til moderens glemsomhed, men har forskellige indstilligner til den. Den netop hjemvendte datter Daisy er bekymret, mens Marigolds mor og anden datter afskriver det med alderen og mener hun må tage sig sammen. Marigolds mand nægter at se ændringerne. Samtidig har hver familiemedlem travlt med deres egne liv, og er vant til at have Marigold til at tage sig af dem.

Mindernes længsel er en rørende fortælling om at miste sine minder – set fra flere vinkler. Den fortæller om vigtigheden af at leve i nuet, og huske at gøre de ting, der gør dig glad lige nu. For hvad er der egentlig i vejen med nu? Hvorfor skal vi altid bekymre os om fremtiden eller tænke på fortiden, når vi bare kan leve i nuet?

Selvom temaet i Santa Montefiore’s bog er tungt og på mange måder trist, er det også en livsbekræftende kærlighedshistorie. Ikke kun mellem Marigold og manden Dennis, men også via døtrenes kærlighedsliv (eller til tider mangel på samme). Det gør bogen let, at man ind imellem fortællingen om det triste sygdoms forløb får små glimt at liv og glæde. Jeg vil anbefale Santa Montefiore’s bog til alle, der godt kan lide en god kærlighedshistorie med gods i.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter