0 kommentarer

Minder om fremtiden af Siri Hustvedt

af d. 1. juli 2019
Info
 
Sideantal

332

Udgivet

2019

ISBN

978-87-1190287-5

Originaltitel

Memories of the Future - oversat af Rasmus Hastrup

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Kan fortiden fungere som et sted, hvor man kan skjule sig for nutiden?” spørger fortælleren i Siri Hustvedts roman ”Minder om fremtiden”.

Den unge litteraturuddannede SH kommer til New York for at jagte en karriere som forfatter. Handlingen kredser om det første år,1978-79, hvor hun bor i en billig lejlighed på West 109th Street og bruger tiden på at skrive. Hun tilbringer desuden timevis på New York Public Librarys læsesal, og særligt på bogens første sider skildres den store passion, som ligger bag forfatterambitionerne. Kærligheden til byen, mennesker – ja, til livet selv – kommer til udtryk i hendes færden i New Yorks gader: ”Jeg lyttede til alle talte sprog – spansk, mandarin, tysk, russisk, polsk, fransk, portugisisk – og nogle, som jeg aldrig havde hørt før. Jeg nød i fulde drag de mange nuancer af hudfarver i min nærhed…” (s.9). Som forfatter ønsker hun at være en del af helheden og at kunne identificere sig med alt det levede liv: ”Jeg ville også være en del af planen. Jeg ville være alle.” (s. 9)

Bogen giver sig ud for at være S.H.s erindringsværk; nedfældet i slutningen af hendes liv og karriere. Der kredses om store temaer som tid og erindring, frigørelse fra kvindehad og om selve motivationen til at skrive. Der er indflettet glimt af barndomsminder fra opvæksten i Minnesota med forældrene og søsteren Kari. Og der er spring til nutiden, hvor SH besøger sin 94-årige mor på plejehjem. Desuden er der et dagbogsspor, hvor vi læser med i den unge SH’s dagbogsnotater – og oveni gengives passager af SH’s allerførste roman. Bogen er kompleks med de mange sideløbende spor, og det kræver en indsats at sammenholde og reflektere over dens elementer. Handlingstrådene kan være svære at fastholde, hvilket indimellem satte min læselyst i stå.

Der er dog en stærk hovedfortælling, hvor vi følger SHs hverdag i New York i 1978-79, hendes nye bekendtskaber, optagetheden af forfatterkarrieren og kampen for at overleve økonomisk. Undervejs bliver hun interesseret i sin nabo, Lucy, som kan høres gennem de papirtynde vægge – ja, SH aflytter ligefrem Lucy vha. et stetoskop for at finde ud, hvad de underlige lyde og ord betyder. Lucy forbliver længe en mystisk skikkelse, og SH’s nyfundne venner, Fem-banden eller ”De kære”, som hun kalder dem, gætter med på årsagerne til, at naboen jamrer sig.

Efterhånden når vi frem til den episode, der fremstår som bogens centrale omdrejningspunkt – nemlig et voldtægtsforsøg, som SH udsættes for, efter en mislykket date. Oplevelsen sætter sig dybe spor og griber ind i tidligere erfaringer af nedladende behandling eller ligefrem kvindehad/misogyni. SH fremstår som en ung kvinde, der nærmest er i stand til at se sig selv udefra og at adskille sig fra sin egen følelsesmæssige kerne. I forsøget på at bearbejde sit reaktionsmønster, sætter hun sin ”indre detektiv” på sagen. SH bliver Sherlock Holmes! Desuden allierer hun sig med Lucy og dennes mystiske venner, som kommer til at spille en større rolle i sidste del af bogen. Måske er det sandt, jvf. det indledende citat, at forfatteren ”skjuler sig” for nutiden ved at skrive om fortiden – men den smertelige bearbejdning ser også ud til at være eneste vej til den fremtid, som er tilbage.

Jeg troede først, at romanen var en slags ”autofiktion”. SH er ligesom Siri Hustvedt litteraturuddannet forfatter, stammer fra Minnesota og har norske aner. Efterhånden opdagede jeg dog, at der er elementer, som bryder med det selvbiografiske – f.eks. er S.H.’s far læge, hvor Hustvedts far var professor i litteratur. Tilsyneladende leges der bevidst med grænserne mellem fiktion og levet liv. Måske som en måde at vise, at en forfatter netop ”er alle”, at vi alle er ”hinanden” – og at vi er en del at en større fortælling?

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter