0 kommentarer

Min verden af Kristine Sloth

af d. 8. april 2015
Info
 
Sideantal

109

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7159-209-2

 

Bagsidetekst: “I ‘Min verden’ fortæller Kristine om sine år som mobbeoffer – og om hvordan hun kæmpede sig ud af rollen og fik det bedre med sig selv. Da Kristine begyndte at blogge, fik hun samtidig modet til at komme videre. I bogen giver hun masser af råd og tips til, hvordan du får det bedste ud af livet som teenager.”
Det er set med mine øjne nok lige at tage munden vel fuld. Efter første gennemlæsning af Min verden var min første tanke: Hvorfor i al verden valgte jeg at sige ja til at anmelde denne bog….

Afsnittet omkring livet som mobbeoffer fylder meget lidt i bogen. Afsnittet omkring livet som blogger er betydeligt mere fyldestgørende. Betragtningerne om make-up er endeløse. En tynd kop thé, det er ”Min verden”.

Og alligevel ender jeg med at give den tre stjerner. For efter at have tvunget mig selv tilbage til teenageårene må jeg se i øjnene, at Kristine Sloths bog trods alt indeholder en pæn portion brugbare tips til teens, et gennemarbejdet layout og et godt indblik i, hvem den unge dame egentligt er.

Som “guide til en vej ud af livet som mobbeoffer” er bogen ikke særligt brugbar, i hvert fald ikke med mindre læseren har tænkt sig at kaste sig hovedkulds ud i livet som blogger. Men hvis du er teenagepige med en MEGET lille smule ondt i livet, tror jeg at ”Min verden” kan være en god læseoplevelse for dig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter