0 kommentarer

Min Oldefars historier af Tone Mygind Rostbøll

af d. 8. juni 2018
Info
 
Sideantal

144

Udgivet

2018

ISBN

978-87-638-5673-7

Udgave

1

 

 

Oldefar sidder i sin gyngestol og ryger på sin cigar, det må man godt når man næsten er 100 år gammel, mener Theodor som er fem år gammel. Theodor sidder spændt og venter på, at oldefar skal fortælle en af sine historier fra dengang han var barn. Oldefar har oplevet mange ting som barn sammen med sin bedste kammerat Tykke, så det er aldrig kedeligt at høre på hans historier.

I “Min Oldefars historier” fortæller Oldefar røverhistorier til sit oldebarn Theodor på det norske højfjeld. Bogen bygger på forfatterens eget liv, Oldefar er nemlig Tones morfar Erik Rostbøll på 91 år, som selv er forfatter og bosat i Norge, og Theodor er hendes fem årig søn. Bogen er fyldt med hjertevarme historier og så meget fantasi, at man ikke kan andet end holde af den. Forfatteren har en helt fantastisk dejlig måde at beskrive tingene på og gøre dem levende, hun får helt banale ting til at virke smukke og opløftende. Mens man sidder og læser i bogen bliver man fanget af Oldefars univers, som har så mange nuancer at man har lyst til at læse bogen igen og igen, og man vil ikke kede sig. Samtidig er den fyldt med smukke illustrationer, som er med til at samle helhedsindtrykket af denne fantastiske bog. Der er ikke mange bøger jeg mener man behøver at have fast stående, men den her er klart en jeg ville anbefale. Den er bare så godt skrevet og formår at tage mange forskellige temaer op, uden at det virker som en løftet pegefinger eller at det kommer lidt for pædagogisk korrekt ud.

“Min Oldefars historier” udkom som tv serie i 2016 på DR Ramasjang og ifølge DR blevet set mere end 2,5 mio. gange på TV og web. Serien var bl.a. udtaget til den anerkendte børnefilmsfestival i Chicago International Children´s Film Festival.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter