0 kommentarer

Min bedstefars himmel af Stefan Hertmans

af d. 12. juni 2016
Info
 
Sideantal

292

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7137-961-7

Originaltitel

Orloog en terpentijn, oversat af Birthe Lundsgaard

 

Romanen “Min bedstefars himmel” er skrevet af Urbain Martiens barnebarn ud fra dennes erindringer og ikke mindst Urbains egne notesbøger.

Urbain blev født i 1891. Hans far var Franciscus Martien, en fattig kirkemaler, mens hans mor, Céline Andries havde fået lov at studere, og hele sit liv udstrålede en vis fornem reserverthed. Ved sit ægteskab med Franciscus dalede hendes sociale status, men trods det havde de et godt ægteskab, og Urbain elskede begge højt.

Stefan Hertmans fortæller med stor loyalitet og kærlighed om bedstefarens opvækst i fattige, men kærlige kår. Hvordan faren pga. astma ofte var syg og døde alt for tidligt. Hvordan Urbain måtte tage arbejde på jernstøberiet som 12-årige for at tjene penge, et hårdt og farligt job. Og ikke mindst om den store kærlighed til malerkunsten som Urbain deler med faren.

Anden del af romanen fortæller Urbain selv om tiden under 1. verdenskrig. Det er en grusom beretning om en hær, som slet ikke var forberedt på tyskernes aggression eller moderne våben. En hær hvor officererne ikke taler samme sprog som de menige, hvor mangel på våben, tøj og mad gør livet til et helvede for soldaterne, som i skyttegravene klumper sig sammen og sover, skider, spiser og dør på ganske få kvadratmeter.

I romanens tredje del er ordet igen lagt hos Hertmans, og her er det tiden efter krigen frem til bedstefarens død i 1981, som behandles, hvor han bl.a. møder sin store kærlighed.

Sprogligt er Hertmans afsnit meget blomstrende: “I det øjeblik han havde taget fire store bidder i træk, og hans kinder var så runde som en bævers, stod de unge mænd fra Sint-Vincentius pludselig i køkkenet med deres mørkegrå overfrakker draperet om skuldrene som nedhængende vinger.”

Mens Urbains eget afsnit er mere nøgternt skrevet: “Mine fødder hang i laser; blodet størknede i mine grove sokker og det rev hele tiden sårene mere og mere op. Ved hvert skridt haltede jeg af smerte. Jeg hørte nogen sige, at vi snart blev afløst af engelske og franske tropper. Hvad vidste vi?”

De forskellige stile passer dog godt til indholdet, og på mange måder er “Min bedstefars himmel” en meget smuk og velskrevet roman. Den er af anmeldere blevet sammenlignet med Remarques klassiker “Intet nyt fra Vestfronten”, og Urbains vidnesbyrd fra skyttegraven kan da heller ikke andet end at ryste læseren.

Men det er også en roman, som kræver en koncentreret læser med sine mange henvisninger til malere og malerier, og med Hertmans henvisninger til bygninger, steder og historiske begivenheder som han har besøgt i Urbains fodspor, og her blev jeg desværre ind i mellem hægtet af.

Min uvidenhed bør dog ikke bremse andre, for “Min bedstefars himmel” er bestemt værd at læse, og giver udover portrættet af Urbain og verdenskrigens rædsler også en god indsigt i tiden omkring århundredeskiftet i et land, hvor flamlændere som Urbain ikke blev behandlet ligeværdigt af den belgiske stat.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter