0 kommentarer

Millennium, bind 3: Luftkastellet der blev sprængt af Sylvain Runberg

af d. 8. december 2018
Info
 
Sideantal

126

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7105-951-9

Originaltitel

La reine dans le palais des courants d'air, kunstnere: Man, José Homs ; Vernay m. fl. ; oversætter: François-Eric Grodin ,forlæg: Stieg Larsson ; redaktører: Carsten Søndergaard, Jens Trasborg

 

Tid til at runde gendigtningen af Stieg Larssons Millennium-trilogi af. Runberg har denne gang allieret sig med begge sine håndlangere, tegnerne Homs og Man, hvor albummet grafisk splittes i to dele, den første tegnet af José Homs, den sidste af Man. Således opdager læsere af de to første album at begge tegnere klæder Larssons figurer, og min kritik af Homs arbejde (i en tidligere anmelse) er helt uberettiget.

Larssons plot samler op på hvad der skete med Lisbeth Salander ved slutningen af forrige album og buldrer videre med tråde om sexhandel i Sverige der trækker tråde helt op på højeste plan i Säpo, det svenske sikkerhedspoliti. Og det er her det hele bliver for meget, Larssons oprindelige historie vil alt på samme tid. Men Runberg holder pænt styr på alle trådene og de to tegnere gør et eminent arbejde, så selvom læseren kører på kanten til at miste overblikket, holder Runberg plottet så stramt at man hænger ved. Spændingen stiger fra start til slut, og det er endnu engang umuligt at ligge ’Millennium’ fra sig. Især den brutale slutning er ubærligt spændende, hvor man når at frygte at der vil gå utroværdig overdreven hollywood-action i den – men det gør der ikke.

I modsætning til den engelske tegnede gendigtning af trilogien, holder Runbergs vand. Det er ikke kun en genfortælling, det er mere end det, og derfor har den sin berettigelse.

Hvis du læser krimier, men ikke tegneserier, så er mit råd at give ’Millennium’ en chance.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter