0 kommentarer

Midgårds Beskyttere 4, Surts Rige af T.R. Bisgaard

af d. 29. marts 2020
Info
 
Sideantal

193

Udgivet

2020

ISBN

9788793728844

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Surts Rige af T.R.Bisgaard (1972) er nummer fire i serien om Midgårds Beskyttere, og en direkte fortsættelse af Frejas Sværd, hvor Erik står alene og skrækslagen tilbage foran Jellingestenen. Men der kommer han ikke til at stå ret længe. Odin tager ham med sig og sørger for at han bliver udstyret med beskyttende runer, som han kan tage med på rejsen til Muspelheim. Der skal han, sammen med sine venner Astrid og Magnus, skaffe Frejas sværd tilbage, så Ragnarok ikke bryder løs. En tur der byder på mange farer og udfordringer for beskytterne, det er krævende og de bliver presset til det yderste

Forrest i bogen er et persongalleri samt runealfabetet (16-tegns futhark), og bagerst en begrebs- og ordforklaring, der giver en lidt dybere indsigt i den nordiske mytologi.

Grundet Corona har mine børnebørn stadig bogen til gode, så bedømmelsen er helt på egen kappe. Jeg må sige i forhold til de tre første, synes jeg der er skruet et tak mere op for spændingen. Som læser kan man næsten få helt åndenød og bekymre sig om hvordan det skal ende. Blandingen mellem nordisk mytologi og fantasy fungerer rigtigt godt, og når det så er en velskrevet bog, hvor sproget er afbalanceret til målgruppen kan det ikke blive bedre. Bogen er henvendt til de unge læsere på 9-13 år, men bøgerne egner sig glimrende til oplæsning for et lidt yngre publikum….og ja, jeg må indrømme at jeg også har nydt den.

Bogen er modtaget som anmeldelseseksemplar fra forfatteren, men dette har ikke haft indflydelse på min bedømmelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter