0 kommentarer

Midgård 1 – Sommeren af Lise J. Qvistgaard

af d. 22. september 2016
Info
 
Sideantal

44

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7719-531-0

 

Siri og Bjørn er begge trælle, og selvom de er børn, skal de arbejde hårdt. De skal også være lydige og adlyde deres Herre, for ellers vanker der piskeslag.

Bjørn og Siris store held er dog, at de er kloge og forstår sig på uvejr. En sen aften insisterer deres Herre således på, at de vover sig igennem skoven, selvom det tordner og lyner slemt. Pludselig forstummer alle menneskelyde fra skoven, et kæmpe træ er væltet over hele gruppen. Bjørn og Siri tager de dødes mad og våben og begiver sig afsted mod Siris gamle hjem, som hun er fast besluttet på at generobre fra de mænd som stjal det, og solgte hende som træl.

Midgård er en serie, der består af fire bøger. De er alle illustreret af Keld Petersen, farverne er flotte, ensartede og harmoniske, og billederne spiller fint sammen med historien. Min eneste anke er, at vor to unge hovedpersoner stort set har samme ansigtsudtryk på alle billederne. Bevares, de befinder sig i skræmmende situationer på alle de opslag der er illustrerede, men en smule variation i mimikken havde ikke gjort noget.

Teksten er til gengæld gennemarbejdet. Selvom bogen har lix 8, og altså er velegnet til de meget unge læsere. I indledningen henviser Lise J. Qvistgaard til en ordliste, der er bagerst i bogen, hvor ord der er specifikke for bogens tid kan slås op. Det er overordentligt sympatisk.

Alt i alt kan jeg kun varmt anbefale Midgård

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter