0 kommentarer

Mezza voce af Anne-Marie Albiach

af d. 27. februar 2015
Info
 
Sideantal

159

Udgivet

1987

ISBN

87-7483-187-9

 

Komplet volapyk.

Ganske enkelt så uforståeligt ringe, at jeg ikke med min bedste vilje fatter, at et forlag har ønsket at udgive denne bog.

Så enkelt (og ganske brutalt) kan “Mezza voce” beskrives.

Nu vil du sikkert spørge hvad bogen handler om og hvorfor jeg dog nærer sådan en dyb antipati for bogen, og det vil jeg gerne prøve at forklare.

“Mezza voce” er en bog, der består af 14 tekster, der varierer i længde. Teksterne består af forskellige udsagn og tekster om bl.a. erindring, grådighed, teater, kulde og andre emner, der ikke har det helt store med hinanden at gøre. Alligevel er forfatter og forlag blevet enige om at sådan en bog kan man godt udgive.

Nogle sider er blanke, men langt de fleste sider består af løsrevne udsagn – og der er en usædvanligt rodet typografi på alle de sider, hvor der er skrevet noget.

Det er set i andre bøger, at en forfatter formår at skrive gode tekster om grådighed eller sine erindringer, det er bare ikke tilfældet i “Mezza voce”. Teksterne er ekstremt rodede, der er absolut ingen sammenhæng teksterne imellem, og for den sags skyld er der heller ikke engang sammenhæng i teksterne i sig selv. Løsrevne tekstbidder sat tilfældigt sammen på en side – sammenkoblet med rodet typografi er ganske enkelt ikke mig. Der mangler indhold, der mangler sproglig sans og der mangler en basal sammenhængskraft i teksterne. Derudover savner jeg at kunne se hvad det er forfatteren vil med denne bog, for det er gået mig fuldstændigt forbi. Så kan man altid diskutere om det siger mere om mig end om det gør om forfatteren og forlaget.

“Mezza voce” er så ringe en bog, at jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har læst så ringe en bog.

På nuværende tidspunkt må jeg desværre indrømme, at “Mezza voce” nok er den værste, mest uforståelige og mest intetsigende bog jeg nogensinde har læst.

Kunne jeg give nul stjerner havde jeg gjort det – men da man minimum skal give bogen en stjerne må den få det.

Hold jer langt væk fra denne bog – og til forlaget kan jeg kun sige: “Skam jer”.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter