0 kommentarer

Metrolinjer af Michael Bjørk

af d. 28. maj 2004
Info
 
Sideantal

72

Udgivet

2003

ISBN

87-988754-6-9

 

Det er knækprosa, der er intelligent, stille, dybt og lunt. Det er Bjørks anden udgivelse, idet ”Stengæsten og andre noveller” udkom i 03. Er der så meget mere at sige?
Jo, man kan tilføje, at Bjørk tydeligvis har et budskab. Bjørk er taknemmelig for livet og fortaler for den mellemmenneskelige kærlighed – i den form, der hedder nærvær.

Hele digtsamlingen spinder ender over Københavns metro. Det kunne lyde kedeligt, men det er det ikke. Det er en ramme sat af forfatteren at boltre sig i, og det gør han, så man klukker, genlæser mertydigheder, isnes over stille barskheder fra menneskelivet – og klukker igen. Forfatteren kommer vidt omkring: dagligdag og livsfilosofi, himmel og helvede – fyldt med fine iagttagelser, så man sidder der og synes, at det er en dejlig bog med mindelser om Benny Andersen, men alligevel helt sin egen, lidt alvorligere, lidt mere kompliceret. Det er digte, man kan læse mange gange og nyde, samtidig med at man nyder T. M. Stensballes billeder af metroens blanke anonymitet og de hastige menneskeskyggers vej igennem den.

Når man HAR læst mange gange, opdager man, at man mangler én ting. Sanseligheden. Hvor er den? Bare en svag antydning af sensualitet ville have klædt metrotankerne, givet en lille kontrast. Og hvordan kunne Bjørk mon undgå den, klarsynet som han er? Strejfes vi ikke – om så bare vagt – af de stemninger, når vi er i flokke af mennesker, som vi diskret betragter – som i en metro? (Og så alene det: et tog, som kører i rør! Har vi ikke fået det symbol tærsket ind i os, så man knapt kan undgå at tage stilling til det som metroskribent? Om ikke andet så i en negation!) Bogen lever imidlertid glimrende uden sensualitet. Men det vil være værd at se Bjørk tage emnet op engang. Det tror jeg, at han vil kunne gøre godt.

Læs Metrolinjer som den er. Den er dejlig.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter