0 kommentarer

Mesterlære af Peter Bastian

af d. 28. marts 2012
Info
 
Sideantal

301

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-10871-2

Originaltitel

Mesterlære

 
Det dybt provokerende ved Peter Bastian er hans monumentale selvglæde. Manden lider mildest talt ikke af falsk beskedenhed. Men alt skal være ham tilgivet, for selvet og glæden er samtidig hans største forcer. Peter Bastian er et af de få mennesker, der virkelig har noget at være glad for. Både når han ser tilbage på sine mange meritter, og når han ser ind i sig selv.

Forfatteren er noget så sjældent i “fladlandet” Danmark som et unikum: Klassisk musiker på topniveau, bl.a. med Den Danske Blæserkvintet, der har optrådt på de bonede gulve. Rytmisk stjerne med ensemblet Bazaar, der har fyldt koncerthuse landet over. Bestsellerforfatter. Fysiker. Filosof. Eventyrer.

På overfladen er “Mesterlære” Bastians erindringer fra et langt liv fyldt med musik og hyperinteressante oplevelser. Men tag ikke fejl, vor ambitiøse helt har meget mere på hjerte. I realiteten er bogen et kampskrift, et ideologisk korstog mod den grasserende middelmådighed.

Helt centralt står begreberne vertikal og horisontal opdragelse. “Den vertikale pædagogik er først og fremmest optaget af, at ungerne (mennesket, red.) udvikler sig, mens den horisontale er mest optaget af, hvordan de har det.” Det vertikale lærer vi af, det horisontale stryger os med hårene. Bastian tordner mod tidens tendens til omsorg og undskyldninger til fordel for den målrettede, præstationsfremmende pædagogik. Man skal ikke trøste et barn, der falder; man skal lære barnet at stå på egne ben.

Ud fra denne tese elaborerer Bastian sig frem til, hvordan du bliver en mester på dit felt. Det kræver 100 % dedikation, hårdt arbejde, konstant stræben. I den modne alder af 42 ville hans mor uddanne sig til professionel sanger. En dag havde hun ikke fået øvet, fordi hun samme morgen havde opdaget, at manden var hende utro. Trøstede lærerinden hende? Tværtimod! Der gives ingen undskyldninger, hvis man har høje mål. Du må aldrig hvile på laurbærrene, er altid forpligtet til at hæve barren for din formåen. Vil du være en mester, er det bedste aldrig godt nok.

For musikere må “Mesterlære” være en guldgrube. For os andre er der også et væld af vidunderlige anekdoter om regndans i Lapland, juleaften i en tipi i Dyrehaven, glædesrus ved et dødsleje, møder med kong Frederik 9. og verdensdirigenten Celibidache, livet som klassisk fagottist og som hippie med “middelstærk tobak”, yoga og spiritualitet, fri sex og fatal utroskab.

Bastian agiterer iltert for det autentiske, uforstillede liv og raser mod tidens offerbevidsthed, der tillader os at undskylde alting. Nej, kærestesorger kan ikke bortforklare dårlig opførsel: Tag dig dog sammen, mand.

En synderligt følsom stilist kan man ikke beskylde Bastian for at være. Alle pointer hamres ind med samme raffinement som et løbsk trykluftsbor. Gentagelse følger på gentagelse, udråbstegn strøs ud overalt med gavmild hånd. Men som sagt, alt er tilgivet, for pointerne er faktisk så vigtige, at de tåler både gentagelser og udråbstegn!

Alle burde tvinges til at læse “Mesterlære” mindst én gang, for man undgår ikke at blive lidt klogere og lidt mere nuanceret, både som menneske og mester.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter