0 kommentarer

Mester Jakob af Emelie Schepp

af d. 1. september 2019
Info
 
Sideantal

366

Udgivet

2019

ISBN

9788740038453

Originaltitel

Broder Jakob
Oversætter Poul Bratbjerg Hanse

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Vi kender alle Mester Jakob, en sød lille børnesang. Men her bliver vi præsenteret for en helt anden Mester Jakob, en der ikke er det mindste sød, men gennemsyret af had. Et had der får fatale følger for de kvinder, der har krydset hans vej. To kvinder er allerede fisket op af Motala ströms, i byen Norrköping i Östergötland, hvor handlingen udspiller sig. De to kvinders ben er skamferet, og syet sammen som en havfruehale. Da en tredie kvinde forsvinder, arbejder politiet og anklager Jana Berzelius mod tiden, i et forsøg på at hindre endnu et bestialsk mord. De må trække på alle muligheder, selv Janas  fjende, Danilo Peña, bliver en af brikkerne.

Mester Jakob af Emelie Schepp (1979) er 5. Bind i krimiserien om anklageren Jana Berzelius. Bogen kan sagtens læses selvstændigt, men vil man have det fulde udbytte, bør man læse bøgerne i den rækkefølge de er skrevet – Mærket for livet (bd. 1, da. 2014), Hvide spor (bd. 2, 2015), Ondt blod (bd. 3, da. 2017) og Fars dreng (bd. 4, da. 2017) – da det giver den fulde karakter forståelse.

Mester Jakob, er velskrevet og fænger fra side et. En solid krimi med et forrygende plot med nogle gode twist. De kan noget de svenske krimiskrivere, ikke underligt at Emelie Schepp i 2016, 2017 og 2018 modtog Crimetime Specsavers Awards læserpris som Årets svenske krimiforfatter. Slutningen lægger op til at vi kan forvente endnu en bog i serien.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter