0 kommentarer

Mennesket er en stor fasan i verden af Herta Müller

af d. 7. oktober 2016
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

153

Udgivet

2009

ISBN

978 87 90524 94 4

Originaltitel

Der Mensch ist ein grosser Fasan auf der Welt - oversat af Karsten Sand Iversen

Udgave

1. udgave

 

I en lille landsby i Banat Schwaben i Rumænien prøver en gruppe etniske tyskere at skaffe sig pas, så de kan forlade undertrykkelsen under Ceaușescu og forene sig med deres landsmænd i Vesttyskland.

Korruptionen er frygtelig. De arbejdsduelige må bestikke øvrigheden med madvarer og værdigenstande, unge piger er nødt til at sprede benene for såvel den stedlige politimand som præsten, der skal udlevere deres dåbsattest. At få et af de eftertragtede pas kræver måneders bestikkelse og prostitution.

Således rammehistorien i nobelpristager Herta Müllers lille, sære fortælling “Mennesket er en stor fasan i verden” fra 1986.

Bemærk bogens titel: Du forstår ordene, men ikke meningen. Og sådan er det. Absurde sætninger og sentenser krydrer den let dystopiske handlingsgang.

Et æbletræ kan spise sin egen frugt, og da byens overtroiske beboere brænder træet og begraver asken ude i skoven, vender asken tilbage. Er det symbolsk? Surrealisme?

Eller hvad med dette afsnit:

‘”Tiden er til ende,” tænker Windisch. Han hører vægurets hvide plet tikke og ser urskiven af sorte pletter. Uden visere er tiden. Kun de sorte pletter drejer sig. De maser sig sammen. De trykker sig ud af denne hvide plet. Falder hen langs væggen. De er gulvet. De sorte pletter er gulvet i det andet værelse.’

Herta Müller er selv udvandret fra området, hun beskriver. Hun kender forholdene på sin egen krop, og det skaber en særlig mut autencitet. Hun er ingen grinebider, men hun har øje for komikken i tragikken.

Efter lidt indledende frustration over ikke at forstå det hele gribes man af historien. Den eksplicitte griskhed og liderlighed er såre menneskelig; man får solidaritet med de udslidte, grå tysk-rumænere, der bare prøver at slå sig igennem med de midler, de nu har. Kun en mild skæbne har jo bestemt, at du og jeg skal leve i overflod og de i armod; det kunne lige så vel have været omvendt.

Jeg skal dog lige læse lidt mere Müller for helt at begribe begrundelsen for hendes Nobelpris i 2009.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter