0 kommentarer

Men ikke hvis det gælder din datter af Jan Guillou

af d. 9. december 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

407

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-180-1

Originaltitel

Men inte om det gäller din dotter

 

Det er store temaer Jan Guillou tager op i denne mosaik af en roman. Bogen handler både om terrorisme i det nære, med henvisninger både til den danske Muhammed-tegner Kurt Westergaard og lignende svenske forhold, og så om de helt store internationale linjer. Guillou vil med romanen illustrere sammenhængen imellem det saudiske kongehus, som han mener, er verdens største sponsor af terrorisme, og så Det Hvide Hus i Washington. Det er tungt og vanskeligt stof.

Derfor har han også hevet hele sit persongalleri ind til hjælp. Der er journalisten Erik Ponti, som vel reelt er en metafor for Guillou selv. Der er Chefpolitiinspektør Ewa Tanguy og hendes mand, Oberst i fremmedlegionen Pierre Tanguy. Der er Pierre og Ewas lille datter Nathalie og så er der selvfølgelig Hamilton.

Carl Gustaf Gilbert Hamilton er ganske rigtigt tilbage. Guillou har ellers allerede skrevet tre afskedsromaner med Hamilton, men bogens historie krævede endnu et gensyn med superspionen.

Og der er tale om et behageligt gensyn, både med Hamilton, og med Guillou, som fortsætter i den samme stil som han altid har skrevet i. Emnerne bliver intelligent og elegant behandlet fra en lang række personers synsvinkel, og selv en masse, for historien perifere, bifigurer får en stemme.

Alt sammen for at fortælle historien om, hvordan en lille historie i en svensk avis fører til voldsom vrede iblandt fundamentalistiske islamister, hvilket i sidste ende fører til en kidnapning.

Resten af bogen handler i store træk om, hvordan to forskellige efterforskninger foregår, den offentlige som svensk politi tager sig af, og så den hemmelige, som Hamilton og Pierre Tanguy står for. Det bliver selvfølgelig dramatisk til sidst, men her skal ikke afsløres mere.

Som det hører sig til i en Guillou-roman er heltene en smule venstredrejede, imens den modsatte politiske fløj bliver mildt latterliggjort. Af andre typiske Guillou-træk er den forkærlighed for detaljer indenfor journalistik og jura som Guillou giver sig tid til også at behandle.

Romanen er absolut værd at læse, især for fans, fordi den på underholdende vis giver et indblik i nogle ellers ret indviklede sager, og så for at finde ud af om det endelig, i fjerde forsøg, skal lykkedes Guillou at afslutte historien om Hamilton med en lykkelig slutning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter