0 kommentarer

Meldt savnet af Linda Castillo

af d. 19. oktober 2014
Info
 
Genre
Omslag
Sideantal

352

Udgivet

2014

ISBN

978-87-93166-12-7

Originaltitel

Gone Missing

Udgave

1.udgave

 

“Meldt savnet” er 4. bog i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson. Kate er brudt ud af Amish-samfundet – og har som sådan fingeren på pulsen, når det drejer sig om Amish-kulturen, og hvordan man tackler medlemmerne af tros-samfundet.

Som i de tidligere bøger danner Amish-samfundet rammen om kriminalhistorien, og der er noget pirrende ved at lære dette miljø at kende, om end perifært og nok også lidt for populistisk.

En hjerteskærende historie, om en håndfuld oprørske eller tvivlende Amish-teenagere, der forsvinder fra deres hjem.

Bog indledes med historien om Becca, der gennem hele sin barndom er blevet misbrugt af sin storebror, uden at hverken hendes far eller mor har taget affære, selvom de vidste hvad der foregik. Da Becca betror sig til sin mor, giver moderen Becca skylden: “Du skulle have strittet hårdere imod”. “Du skulle have bedt mere”. Becca ser ingen anden udvej end at begå selvmord.

Lad mig sige det med et samme- det er en grim historie det her – og der er ingen happy ending. Hæslig og ubegribelig – men måske slet ikke usandsynlig, når det kommer til religiøs fanatisme.

Kate har et langdistance kærlighedsforhold kørende til agent John Tomasetti, der kontakter hende, fordi han har en sag om to forsvundne teenagere fra Amish-samfundet, og John vil høre, om Kate vil assistere ham med opklaringen.
Kate indvilliger og snart står de midt i en sag med nogle teenagere, der er forsvundet i den periode, der i Amish-samfundet kaldes Rumspringa – en periode, hvor amish-teenagere får lov at stifte bekendtskab med livet uden for amishverdenen. Og før de får set sig om, finder de liget af en af teenagerne, og et kapløb starter nu med tiden – for der er en rød tråd, som Kate og John snubler over.

Linda Castillo skriver ligefremt og dragende, og som læser identificerer man sig let med hovedpersonerne og med de unge teenagere. Det gør, at det på et tidspunkt bliver ubærligt at fornemme, hvad det hele fører frem til – og når man når slutningen, begynder det hele forfra på endnu skrækkeligere vis.

Gys og gru, religiøs fanatisme og uendelig kærlighed, misforståelser, gode og onde hensigter og sidst men ikke mindst troværdige personer er hovedingredienserne i bogen.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter