0 kommentarer

Med venlig deltagelse af Erling Jepsen

af d. 29. november 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

221

Udgivet

2006

ISBN

87-21-02867-2, 978-87-21-02867-1

 

“Med venlig deltagelse” er en selvstændig efterfølger til “Kunsten at græde i kor”.

I “Med venlig deltagelse” er drengen Allan fra “Kunsten at græde i kor” blevet voksen, og er flyttet til København, hvor han er forfatter. Allan har ikke været hjemme i barndommens land i mange år fordi han er vred på forældrene over, at søsteren, Sanne, blev misbrugt af faderen da hun var barn. Sanne har heller ikke været tilbage i barndomshjemmet i mange år, hun bor et andet sted i Jylland, hvor hun slås med psykiske problemer efter barndommens overgreb.

En dag ringer telefonen hjemme hos Allan i København, det er Allans mor, der ringer til ham for at fortælle, at faderen nu endelig er død: “Allan? Kommer du så hjem nu? Far er død, du må gerne” siger moderen. Allan har ikke lyst til at få ribbet op i gamle sår, men han har dog lyst til at fortælle moderen direkte, at han mener hun har været delvis ansvarlig for overgrebene fordi hun ikke greb ind dengang.

Allan kontakter Sanne, og de tager til Sønderjylland for at besøge deres mor, for der var da vist et eller andet underligt ved den måde faderen døde på?

I Sønderjylland forsøger Allan nu at få pumpet sin mor og faderens læge for, hvad faderen døde af, men det er ikke så let, for moderen har hemmeligheder, og det virker som om faderens læge hjælper med at holde på moderens hemmelighed.

I “Med venlig deltagelse” følger vi Allans forsøg på at finde ud af hvad der skete da faderen døde, og vi følger også Allans forsøg på at acceptere fortiden og det svære i at tilgive andre.

I bogen finder vi ud af hvordan faderen døde, men det vil jeg ikke afsløre her, I må selv læse bogen for at finde ud af hvad faderen døde af.

“Med venlig deltagelse” er en medrivende bog om tilgivelse og om at komme videre med sit liv. Sproget er flydende, og handlingen er spændende. På mange måder er det en hård bog fordi emnet incest er tabubelagt, men alligevel anbefaler jeg, at man læser “Med venlig deltagelse” fordi det er en rørende historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter