0 kommentarer

Med lukkede øjne af Gianrico Carofiglio

af d. 23. marts 2010
Info
 
Sideantal

214

Udgivet

2009

ISBN

978-87-91746-68-0

Originaltitel

Ad occhi chiusi

Udgave

2.udgave

 

“Med lukkede øjne” er en lille perle af en bog, der med en forunderlig sproglig præcision fortæller en historie om magt og misbrug indenfor magtapparatet i det sydlige Italien. Advokaten Guido Guerriere har alle odds imod sig, da han vælger at føre sagen for en ung kvinde, Martina, som anklager sin tidligere samlever for grov vold. Den anklagede er ikke alene en højt estimeret læge, hans far er tilmed en yderst magtfuld dommer, berygtet for at misbruge sin magt.
Forsvaret forsøger fra starten at så tvivl om Martinas psykiske ligevægt; men advokat Guerriere viser sig imidlertid som en ualmindelig skarp modstander, der hverken stikker op for bollemælk eller halen mellem benene.

Sideløbende med retssagen hører vi om en gammel pædofilisag, der vedrører en velskabt, men farlig og kampberedt nonne, som viser sig at være temmelig lun på Guerriere.. Det lyder mere kulørt end det er. “Med lukkede øjne” er en ualmindelig velskrevet og vedkommende bog om et anstændigt og meget sympatisk menneskes kamp for retfærdighed i en barsk, mafiadomineret del af verden!

Det, som gør “Med lukkede øjne” til noget helt specielt, er imidlertid dens intimitet og poesi, der får én til at føle, at livet trods alt er smukt og værd at leve!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter