0 kommentarer

Med koldt blod af Truman Capote

af d. 18. maj 2014
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

429

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-15431-3

Originaltitel

In cold blood

Udgave

5.udgave

 

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien, og når denne virkelighed så bliver beskrevet af en dygtig iagttager og skribent bliver resultatet en bog som er meget svær at lægge fra sig. Det er lige nøjagtig det Truman Capotes bog ”Med koldt blod” er, velskrevet og fængslende, og uhyggelig i sin grusomhed.

Denne udgave er indledt med et glimrende forord af Leif Davidsen, hvor læseren bliver introduceret til Truman Capote (1924-1984) journalisten og fiktionsforfatteren der i en alder af 35 og overflade succes i New York, alligevel følte sig i en kreativ krise. En krise som der blev vendt op og ned på da han 16. November 1959 åbnede New York Times og læste overskriften “Velhavende landmand, 3 familiemedlemmer myrdet”. Dette blev starten til fem års arbejde med opklaringsarbejde, indlevelse i lokalmiljøet i Holcomb i Kansas – et miljø langt væk fra det Truman kendte til i New York. Gennem interview med beboerne forsøgte Capote at finde ud af hvordan mordene havde påvirket samfundet, ligeledes ønskede han at finde ud af hvad der var motivet og hvad lå der bag mordene. Carpote havde en tæt kontakt med de to dødsdømte Perry Smith og Dick Hickock og var også tilstede april 1965 da de begge blev hængt. Det var punktummet for sagen og hen over efteråret bragte The New Yorker Capote’s artikel over fire afsnit. Januar 1966 udkom bogen i USA, og blev straks en succes og kort efter samme år udkom den på dansk.

Med koldt blod er et journalistisk mesterværk skrevet som skønlitteratur, så som læser får du både en god dækning af kriminel handling samt en super god krimi.

spændende bøger. kriminalitet. fængsler

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter