0 kommentarer

Med hovedet først? af Jakob Wilms

af d. 28. september 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

237

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7841-452-6

Udgave

1.udgave

 

Endnu en velovervejet ungdomsroman af den (forholdsvis) unge Jakob Wilms. Ligesom hans debutroman ”Et Bliks Hukommelse”, tager ”Med Hovedet Først?” udgangspunkt i et vildt og multietnisk ungdomsmiljø, hvor hovedpersonerne har enormt behov for at bryde hverdagens trivielle rammer. Desværre har de svært ved at bryde med dårligt miljø og venner.

Romanen starter med et tragisk selvmord begået af hovedpersonens (Anders aka. Shine) far, som er udløst af et meningsløst liv med alkohol, depression, piller og en skilsmisse. Anders bliver flyttet over til sin mor, som prøver at genskabe det tidligere forsømte familieliv, med sin nye succesfulde mand og hans børn. Det bliver hurtigt besluttet at Anders ikke passer ind og bliver derved sendt på efterskole for “besværlige” unge i det mørke Jylland. Her møder Shine (Anders) den umodne rigmandssøn Sune (Sun) og sammen udgør de det destruktive makkerpar Team SunShine. Team SunShine slår rekorden i udsmidning på skolen, da de i en narkorus graver et hul (sammen med nogle piger) midt i skolens forhave, for en gang for alle, at fastslå, om man kommer ud med hovedet eller fødderne først, når man graver tværs igennem jorden. Shine sendes tilbage til Nørrebro, hvor han infiltreres i problemer med gamle venner og ekskæresten. Han flytter efterfølgende ind hos sin storebror, som lever kernefamilielivet i parcelhus, men problemerne dukker op igen da Team SunShine genforenes i det københavnske. Til sidst er situationen så anspændt at Shine må tage stilling til sit liv og må gennemføre nogle ændringer.

Jakob Wilms har endnu en gang produceret et velskrevet værk med stor sammenhæng og relevance for nutidens unge. Sproget er naturligt og mine skoleelever (9. klasse) var ellevilde med den, fordi sproget var deres eget og handlingen var logisk, dog overraskende. Desværre er der også nogle åbenlyse ups’ere, som tyder på et forlag, der har hasteudgivet romanen. Det er en skam, men heller ikke mere end det.

Alt i alt en god roman, hvis akilleshæl ligger i ups’ere fra forlagets side. Bogen er ikke nødvendigvis nyskabende, men mindre kan også gøre det, da den passer til nutidens unge og den berører en masse debatvenlige emner.

Personligt synes jeg det bliver spændende at følge Jakob Wilms’ forfatterskab, som forhåbentlig kaster flere udgivelser af sig. Taget i betragtning at han debuterede som 18-årig og fulgte op et par år efter med “Med hovedet først?” må der efterhånden være opbygget nogle forventninger til det som weekendsavisens Klaus Rothstein kaldte “et ambitiøst talent”.
Temaer: Integration, ungdomsforvirring, kærlighed, sorg, narkotika og venner.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter