0 kommentarer

Med al din kærlighed af Irene Cao

af d. 25. august 2015
Info
 
Sideantal

273

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3919-8

Originaltitel

Per tutto l´amore

Udgave

1 udgave, 1 oplag

 

Linda er frustreret. Hun føler at hendes elskede “Tommi” glider længere og længere væk fra hende. De har ikke haft sex i et stykke tid og det har hun det rigtig svært med. Han begynder at tage hende med i sådan nogen klubber hvor det hele er meget fint og erotisk og udlever hans drømme om at se hende sammen med andre de steder. Men hun føler sig nysgerrig i starten indtil det går op for hende, at det slet ikke er noget for hende. Sex er for hende forbeholdt den man elsker og ingen andre. Hvordan skal hun dog trænge igennem til ham.

Hun prøver at arrangere en hyggeaften hjemme med god mad og stemning og frækt undertøj, men bliver fejet fuldstændig af da de er nødt til at tage ud at spise med en af “Tommis” arbejdsforbindelser.

På et tidspunkt tager de sammen til Paris. Der bliver de inviteret til en fest af “Tommis” ekskæreste og til den fest ender Linda sammen med en meget maskulin mand og hun hengiver sig totalt. Hvad hun ikke ved er, at det er en hun kender særdeles godt, for det er et maskebal. Bagefter lever hun med smerten over at have været utro.

“Tommi” frier og hun siger ja. Men så erklærer en tidligere v,en at han også elsker hende. Hun opdager at vennen var manden fra festen, og hun vælger derfor at bryde al kontakt til vennen.

Da hendes onkel dør og hun rejser hjem kan “Tommi” ikke tage med. Hun føler sig ensom og forladt, for det jo netop i sådanne situationer, at man har brug for den man elsker.

Og den hun elsker dukker op, men er det hendes mand eller hendes ven?

Bogen er hurtigt læst og både den erotiske del og historiedelen er lidt intetsigende. Man mangler dybde. Måske hvis man har læst den første bog i to binds serien om Linda, at man så ville få mere ud af den. Den kunne også godt have brugt lidt ekstra korrekturlæsning!

Men bogen er god som lidt let underholdning og da den ikke efterlader det store indtryk, kan man slappe godt af til den, fordi den ikke giver så meget at tænke over.

Og som alle gode kærlighedshistorier så ender den lykkeligt!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter