0 kommentarer

Matilde Jensens første gang af Gitte Løkkegaard

af d. 20. juni 2008
Info
 
Sideantal

154

Udgivet

2007

ISBN

978-87-567-8317-0

 

“Jeg, Matilde Jensen, lover mig selv, at jeg – helst inden jeg bliver 17, men allersenest når 1.g. er færdig – ikke er jomfru længere!”
Der var ti uger, til hun blev 17. Set i lyset af, hvor lidt der var sket i de første 16 år og ni en halv måned, var det nok usandsynligt, at hun kom så langt som til rigtig sex på ti uger. Men så i hvert fald, inden 1.g var færdig! Det var da en realistisk målsætning.
(side 6)

Matilde er lige startet på gymnasiet og bliver straks smaskforelsket i sin noget ældre engelsklærer Søren. Klassekammeraten Hjalte viser hende samtidig en del interesse og på rusturen gør Matilde sig sine første erfaringer. Disse to fyre bliver hurtigt centrum i Matildes verden, men Søren er den der fylder mest i hendes hjerte, og da Matilde får en fornemmelse af at tiltrækningen er gensidig når forelskelsen nye højder.

Varm og morsom fortælling om den første kærlighed for en teenagepige, samt de følelser og tanker omkring forelskelse og sex som hører med. Hovedpersonen er en yderst velfungerende ung pige, der har selvtilliden i orden, er godt tilfreds med sit udseende og har et afslappet forhold til sin seksualitet. Historien er velfortalt uden overromantisering og dramatisering, sproget er meget frit uden det virker anstødeligt, så jeg kan kun forestille mig det er en bog som teenagepiger vil kunne identificere sig med og finde underholdende. Bogens indbydende og friske layout, der er gennemført hele bogen igennem, sælger også bogen godt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter